Er EU det eneste cirkustelt på pladsen eller er der et alternativ
– Hvis man er til cirkus, og der kun er slået et telt op, så er det der, man skal gå ind, sådan lød Steen Gades folkeudgave af SF’s nye EU positive linie.
Bemærkningen faldt på et velbesøgt debatmøde i Silkeborg torsdag, hvor Steen Gade, mf for SF, diskuterede forfatning og EU’s fremtid med Enhedslistens Søren Søndergaard.
Mødet var planlagt som et sidste debatmøde før den folkeafstemning som skulle have været den 27. september. Men selv om landet ikke koger af folkeafstemnings-feber var der fuldt hus i mødelokalet hos 3F Silkeborg, som arrangerede mødet sammen med SF og Enhedslisten.
Traktatens gode sider
Steen Gade tog i sit oplæg udgangspunkt i forslaget til EU forfatning, selvom han ikke troede på at den bliver vedtaget.
– Forfatningen er egentlig død, og der er tænkepause til 2006, men jeg tror, den bliver forlænget til efter der har været valg i Frankrig. Derefter skal vi diskutere, hvad der skal komme efter Nice traktaten, sagde Steen Gade.
– Det modstanderne af forfatningen er utilfreds med, findes jo allerede i Nice traktaten. Jeg er for forfatningen, fordi der er mere åbenhed mere demokrati, mere indflydelse til Europaparlamentet.
Steen Gade pegede på, at EU med forfatningen fik fælles værdier, som menneskerettigheder og ligestilling.
– Det er universelle værdier, men det er godt at få dem skrevet ned. Det understreger, at det er politiske værdier, der binder os sammen. Det spiller en rolle i forhold til forhandlingerne med Tyrkiet, de kommer ikke ind, før de lever op til de værdier. Det vil EU fastholde i forhandlingerne, sagde Steen Gade. Han håbede, at de gode ting i forfatningen kan tages ud og sættes i værk uden forfatningsændringer.
– Der er fx intet i vejen for at landene beslutter at der skal være mere åbenhed, sagde han.
Bekvemme ved EU demokrati
– Jeg er bange for, at vi får en periode med rådvildhed og usikkerhed om EU. Jeg frygter også, at de to nej’er i Holland og Frankrig skal blive brugt som påskud til at stikke en kæp i hjulet for Tyrkiet, sagde Steen Gade.
Han opfordrede til at bruge tænkepausen til at styrke arbejdet på tværs af grænserne blandt almindelige mennesker.
– Vi skal tage en vigtig diskussion om demokrati. Vi skal være lige så bekvemme ved EU demokrati, som vi er ved valg til kommunalbestyrelse og folketing, sagde han, og foreslog at EU skal støtte et tættere samarbejde mellem tillidsfolk på tværs af grænserne.
– Virksomhederne er ikke nationale, derfor er der brug for, at tillidsfolk på tværs af grænserne får et tættere samarbejde, sagde han.
Han pegede også på et stort projekt som Nyt Europa, som han er formand for, har i gang, hvor unge EU borgere skal have mulighed for at komme på højskole med tilskud fra EU.
Social pagt
– Højrefløjen vil have at EU holder sig fra det sociale område, de vil kun markedet. SF har foreslået at EU får en social pagt. Vi skal kæmpe for et socialt Europa med minimumsstandarder. Det ville være godt, hvis vi fik det på det sociale området. Tænk hvis de nye lande hurtigt skulle leve op til visse sociale krav, på samme måde som de skal på miljøområdet, sagde Steen Gade.
Endelig pegede han på EU som modmagt til USA på globalt plan.
– EU er en politisk scene, hvor vi skal kæmpe for at overbevise hinanden. Og vi skal kæmpe på den scene for at få et EU, der vil arbejde for en mere retfærdig verdensorden og for beskæftigelse og miljø. EU er den del af løsningen – ikke af problemet, sagde Steen Gade.
Godt de trodsede SF
– Jeg er enig med de hollandske og franske vælgere – det var godt de trodsede deres ledere og SF, sagde Søren Søndergaard i sit oplæg.
Han refererede undersøgelser, som viser, at dem der stemte nej til traktaten i de to lande var arbejdere, småkårsfolk og venstrefløjen. Der var flertal for forfatningen på højrefløjen og blandt de rigeste. Spørgsmålet om Tyrkiet spillede ingen rolle for nej-sigerne.
– Men hvorfor sagde folk nej? Det kan man forstå ved at læse i forfatningen. Den foreskriver, at landene har pligt til at forbedre deres militære kapacitet og et fælles forsvar. Den baner vej for opbygningen af et militær-industrielt kompleks på europæisk plan, sagde han.
– Forfatningen taler om liberaliseringer i videre omfang af serviceydelserne. Men de franske arbejdere havde ikke brug for flere liberaliseringer. Det var her den polske blikkenslager kom ind i billedet. Det handlede ikke om blikkenslagere, men om de franske lastbilchauffører, som bliver udkonkurreret af østarbejdere. Det synes de er dårligt, og det forstår jeg godt, sagde Søren Søndergaard.
Han mente ikke, at det var en nyskabelse i forfatningen, at menneskerettighederne blev skrevet ind.
– De eksisterer i den Europæiske Menneskerettighedserklæring. Vi har allerede en Europæisk menneskeretsdomstol, som dømmer ud fra menneskerettigheder og ikke ud fra den frie bevægelighed for varer og kapital. Den domstol har bl.a. lagt pres på Tyrkiet, sagde han.
Han medgav Steen Gade, at meget i forfatningen er med i Nice traktaten.
– Men hvornår var det lige vi stemte om Nice traktaten? Nej, den har vi aldrig stemt om, det er ikke særlig befordrende for demokratiet, sagde Søren Søndergaard.
Fundamentale spørgsmål
– Det er godt med en tænkepause, hvis vi bruger den til at tænke. Det er en mulighed for at få stillet nogle fundamentale spørgsmål om EU. Det er EU kommissionen, som repræsenterer EU’s interesser. Servicedirektiver er Kommissionens forslag. Forslaget indebærer, at fx et portugisisk firma kan levere hjemmehjælp i Danmark. Firmaet skal følge portugisiske regler, og portugisiske myndigheder skal kontrollere det. Det vil være forbudt for fagbevægelsen at kræve overenskomst med det.
– Hvilke interesser udtrykker det? Er det almindelige lønarbejderes eller er det markedets og kapitalens interesser? Vi er mange – også SF – som bekæmper det direktiv. Det bliver nok ikke, som Kommissionen har foreslået. Måske ender vi med at kunne leve med det, der kommer ud af det. Men hvorfor være med i en forening, hvor markedet hele tiden har forrang, sagde Søren Søndergaard.
Alternativt samarbejde
Som alternativ til klubben, hvor markedet har førstefødselsretten, pegede han på et forpligtende mellemstatsligt samarbejde.
– Det skal være med bindende aftaler mellem landene, men de skal godkendes af landenes parlamenter. På den måde kan demokratiet komme lidt tilbage, sagde han.
Han forestiller sig, at de mellemstatslige aftaler skal overvåges af en domstol, som kan dømme lande, der overtræder indgåede aftaler.
– Så må Steen Gade gerne sige, at det bare er et nyt ord for EF Domstolen. Men forskellen er, at domstolen ikke skal dømme ud fra reglerne om den frie bevægeligheds ukrænkelighed. Den skal i stedet dømme med udgangspunkt i, om en overtrædelse er til skade for menneskerettighederne, miljøet og demokratiet, sagde Søren Søndergaard.
Retten til at gå foran
– Vi er med på fri bevægelighed for både varer og arbejdskraft. Men det skal bygge på højeste standarder, alle skal være velkomne til at tage til et andet land for at arbejde, men det skal ske på det ”bedste” lands betingelser. Det kunne sætte gang i en positiv spiral, i stedet for den negative vi ser nu, sagde han.
Et alternativt samarbejde skal være uden militært samarbejde, mente Søren Søndergaard:
– Hvorfor skal spørgsmål om fred og sikkerhed kun være et EU spørgsmål? Hvorfor ikke FN? Jeg troede at venstrefløjen ville styrke FN, sagde han.
– Et nyt samarbejde skal give plads for retten til at gå foran, det gælder fx på miljøområdet. Vi ser det modsatte. Det bliver sværere og sværere for et land at gå forrest. EU lægger forhindringer, der er flere og flere ting, vi ikke selv kan gøre.
– Jeg er EU modstander, det her er fem konkrete punkter for et nyt samarbejde. Men lad os gå i gang med at kæmpe for at få det igennem her og nu, sagde Søren Søndergaard. (brink)
23.09.05