– Kampen mod social dumping og for anerkendelse af konfliktretten er ikke en snæver national sag, det er en fælles kampopgave for hele den europæiske fagbevægelse, siger Christian Juhl, formand for 3F og kandidat til EU-parlamentet
Østaftalen udløb 1. maj, og dermed de sidste rester af regulering af brugen og misbrugen af arbejdere fra de 10 nye EU-lande fra især Østeuropa.
– Det er blevet EU-hverdag, og fagbevægelsen er alene tilbage på banen, politikerne har kapituleret overfor misbruget af østeuropæisk arbejdskraft, konstaterer Christian Juhl, som udover at være formand for 3F Silkeborg er kandidat til EU-valget for folkebevægelsen mod EU.
– Der er stadig mange problemer, og jeg tror der kommer endnu flere sager om underbetaling og snyd, nu hvor østaftalen er væk. Vi kan se, hvordan vikarbureauerne kører kampagne med tilbud om billig arbejdskraft i stor stil, siger han.
– Men I har haft fem år til at forberede Jer, mens overgangsordningen var i kraft?
– Det har vi gjort på livet løs. Fagbevægelsen har ikke siddet på hænderne, men det har vist sig sværere at organiserer østarbejdere end danskere, siger han.
Christian Juhl peger på både kulturelle og sproglige barrierer:
– Der er mange af dem, som ikke har for gode erfaringer med fagforeninger. Og hvis du er vant til at tjene 20 kr. i timen, så er 40 kr. måske næsten som at komme i paradis, siger han.
Politikerne har ikke lyttet
Siden østudvidelsen i 2004 har fagbevægelsen uden held råbt på bedre værktøjer for at dæmme op for social dumping.
– Politikerne har ikke lyttet, de har ikke givet os adgang til arbejdspladserne. De har ikke sikret at der er reel åbenhed om, hvor og hvad østeuropæiske virksomheder har gang i, siger Christian Juhl.
Han peger på, at det såkaldte RUTH-register, som udenlandske tjenesteydere skal registreres i, slet ikke fungerer.
– Nu der er helt frit slag så er der ingen tvivl om, at vi vil se vikarbureauer tilbyde underbetalt arbejdskraft. Og selv på industriområdet er der virksomheder, som ikke er medlem af DI, som vil blive fristet til at ansætte underbetalte ”vikarer”, siger Christian Juhl.
– De næste 10 år bliver en hård kamp. Vi har set, hvor galt det er gået i Tyskland, hvor man har mistet op til 2/3 af medlemmerne i fagbevægelsen, fordi de er blevet presset ud af en kombination af underbetalt og illegal arbejdskraft fra Østeuropa. Vi står over for et reelt pres på vores overenskomster, hvor vores medlemmer risikerer at blive presset ud af arbejdspladserne til fordel for dem, som bliver udnyttet af fidusfirmaer, siger han.
Faglig indsats nytter
Selvom Christian Juhl forudser voksende problemer efet østaftalens bortfald, så har fagbevægelsens kamp de sidst fem år ikke været forgæves, mener han.
– Vi har brugt mange kræfter på at udvikle nye metoder for at sikre lige vilkår og organiserer østarbejderne. Der er bragt mange penge på kampagner, pjecer på mange sprog og tolkeservice. Når jeg møder polske kolleger i dag, så kan jeg få tolkehjælp direkte på mobilen, det løser en del af sprogproblemet. Derfor er indsatsen lykkedes et stykke ad vejen. Flere og flere østarbejdere opdager, at de kan komme i en fagforening, siger han.
Han erkender, at der er langt igen, usikre skøn peger på, at kun 10 procent af de udenlandske kolleger er organiseret.
Et andet EU
– Du stiller op til EU-parlamentet, men hvad forskel kan EU gøre?
– Det er ikke den plads i parlamentet, som gør en forskel. Det gør kun den faglige styrke og de bevægelser, vi kan rejse i hele Europa. Fagbevægelsen skal lægge maksimal pres på det sammensurium af parlament, kommission og regeringer, som tilsammen kan ændre EU. Parlamentet kan være med til at sætte social dumping, siger Christian Juhl.
Han understreger, at det ikke kun er i de nordiske lande, at EF-domstolens indgreb i konfliktretten har vagt modstand. Dommene har rystet fagbevægelsen i mange af EU’s medlemslande.
– På kort sigt skal udstationeringsdirektivet ændres, så det ikke lægger hindringer i vejen for at sikre lige vilkår. Og så skal EU ændres grundlæggende, sådan som Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har forslået. EFS har krævet en social protokol, der garanterer de faglige rettigheders forrang for friheden på det indre marked, siger Christian Juhl.
Fælles kampplads
– Det er EU’s grundlov for det indre marked, du vil have ændret. Er det særlig realistisk?
– Vi har styrken til det. Hvis EFS forslag til protokol vinder genklang i LO’erne rundt om i medlemslandene, så er det første gang, vi står med et så visionært forslag fra den samlede europæiske fagbevægelse – og så er det den vej vi skal, siger han.
– Selv om der ikke sker så meget lige nu i Danmark, så er der masser af opmuntrende tegn. Sidste år var der mange diskussioner om EF-domstolens begrænsning af konfliktretten. Der er basis for at rejse diskussionen om, at EU ikke skal røre de faglige rettigheder. Og der store protester og strejker mod følgerne af krisen i mange lande, siger Christian Juhl.
– Det nytter ikke at forsøge med en snæver nationalistisk løsning alene for den danske model. Det er et fælles kampområde for hele den europæiske fagbevægelse. Ellers får vi aldrig løst problemerne med social dumping og EU’s underminering af de faglige rettigheder, siger han. (brink)
