EU’s pusler med planer om et snævert ”krisekabinet”, der kan styre i krisetider
Hvem skal man ringe til, når lokummet brænder? Det er ikke kun når det gælder udenrigspolitikken det kan være svært at afgøre, hvor magten ligger i EU, sådan som Henry Kissinger engang påpegede.
Med Lissabontraktaten skulle EU ellers have smidiggjort sine beslutningsprocesser. Men Unionen har på en gang fået en permanent præsident og udenrigsminister. Ministerrådet afgør det meste ved flertalsafgørelser og samtidig har både EU-parlamentet og de nationale parlamenter fået mere at skulle have sagt. Og i Berlin sidder kansler Merkel på pengekassen.
Gældskrisen har afdækket, at den Økonomiske og Monetære Union nok betyder en fælles mønt for en gruppe lande, men ingen fælles økonomisk politik.
Sideløbende med diskussionen af redningspakker har EU-eliten diskuteret, hvordan EU kan få en slags økonomisk regering, som kan tage tømmerne.
Nu efterlyser præsidenten for det Europæiske råd Van Rompuy klare hirakier” mellem de mange beslutningscentre i EU-systemet.
Det skal gøre det ”nemmere” at håndtere kommende kriser.
Han er i spidsen for den task-force, med bl.a. finansministrene, som skal komme med forslag til, hvordan økonomien skal styre i EU i fremtiden.
Han advarer regeringerne mod at åbne en ny traktatdiskussion.
– Der skulle alt for meget kavaleri til for at nå frem til Maastricht-traktaten, sagde han.på et møde i Bruxelles i går, rapporterer Euobserver.
I stedet har han foreslået ”task-force-gruppen”, at EU får skabt ”nogle uformelle procedurer og koordinationsmekanismer, som kan skabe bedre sammenhæng i EU’s struktur.
Krisekabinet
– Vi arbejder på at få skabt en form for krisekabinet, fordi vi er mange spillere på banen – især i en krisesituation – og der ikke meget hierarki eller forbindelse mellem de vigtigste spillere og institutioner, sagde Van Rompuy.
Et sådant uformelt krisekabinet kunne bestå af EU-kommissionens formand, chefen for den Europæiske Centralbank og Van Rompuy selv, forklarer en kilde til Euobserver. (brink)
