Slutspil: Laval kræver fem millioner kr. i erstatning

Efter at have fået medhold ved EF-domstolen kræver lettisk firma nu skadeserstatning fra svenske fagforeninger

Det er et kamplystent fallitbo, som møder op i den svenske arbejdsret torsdag, hvor slutspillet i Vaxholmsagen går i gang. Dels kræver firmaet en kæmpeerstatning og allerede inden sagen starter forlanger de af sagens dommere fjernet fra sagen på grund af inhabilitet.
Konkursboet efter det lettiske firma Laval vil i arbejdsretten – med EF-domstolens afgørelse i ryggen – kræve at det svenske byggearbejderforbund og elektrikerforbund tilsammen skal bøde fem mill. kr. De to forbund, stod bag den faglige blokade mod firmaet, som EF-domstolen har kendt ulovlig.
Laval kræver to mill. kr. til dækning af sagsomkostningerne (som den svenske arbejdsgiverforening hidtil har sponsoreret for det lettiske firma). Derudover kommer en et erstatningskrav på omkring tre mill. kr., som Laval mener konflikten har kostet i dem i tabt fortjeneste.

Fagforbundene afviser kravene

– Vi mener ikke, at de skal have en krone i erstatning. Fagbevægelsen har fulgt svensk lov og har ikke handlet uansvarligt, sig Bygnads advokat til forbundets hjemmeside.
Laval mener desuden at en af dommerne i arbejdsretten er inhabil. Det er den tidligere LO sekretær, Erland Olausson som i den fem år lange strid om Vaxholmsagen ofte optrådte som Lavals modpart.
Han afviser, at han skulle være inhabil som dommer, fordi han tidligere har taget stilling i sagen
– Jeg har taget stilling imod bestemte foreteelser på det svenske arbejdsmarked, ikke imod virksomheden Laval, siger han.
Blokaden mod Lavals byggeri i Vaxholm uden for Stockholm foregik i 2004, EF-domstolens kendte i en forhåndstilkendegivelse aktionen ulovlig i 2007 og sendte den tilbage til den svenske arbejdsret, som altså nu går i gang med at tage stilling til, hvilke konsekvenser EF-domstolens afgørelse får for det svenske arbejdsmarked. (brink)