Skyggeboksning om den danske model

På topmødet senere på måneden vedtager EU principperne for et mere fleksibelt arbejdsmarked, Kommission og parlament har spillet ud og i dag (5.11) diskuterer arbejdsministrene sagen

Efter at den danske model i et godt stykke tid har været kæledægge i EU’s diskussioner om et mere fleksibelt arbejdsmarked er sømmene ved at være klar til at blive slået i. I dag diskuterer EU landenes arbejdsministre Kommissionens udspil til ”flexecurity”. Den danske regering forventer, at man på mødet når frem til en fælles udtalelse, som kan lægge grunden for topmødets beslutning senere på måneden.

Kommissionen lægger op til, at vedtage nogle principper, som skal indgå i EU’s overvågning af de enkelte medlemslandes beskæftigelsespolitik (den såkaldte Lissabonstrategien). Principperne bliver med andre ord fyrtårne og retningsvisere for udviklingen af arbejdsmarkedet i EU. Der er ikke lagt op til, at flexicurity-snakken skal føre til ny EU-lovgivning.

Debatten om den flexicurity, som en slags europæisk udlægning af den danske model, er blevet modtaget meget kritisk i fagbevægelsen i en række EU lande, hvor man frygter, at det egentlige formål er at svække arbejdstagernes rettigheder f.eks. når det gælder sikkerhed i jobbet.

Alligevel har den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) og de europæiske arbejdsgivere sammen fremlagt en rapport om ”udfordringerne på arbejdsmarkedet”.

Fra dansk side har regeringen og arbejdsmarkedet parter sendt et fælles indlæg til kommissionen om den danske models fortræffeligheder.

For meget flex

Udspillet fra Kommissionen om et fremtidens fleksible arbejdsmarked er blevet kritisk modtaget af fagbevægelsen både herhjemme og hos EFS. De faglige organisationer frygter, at de fyrtårne EU sætter op for udviklingen i al for høj grad lægger vægt på fleksibilitet frem for tryghed.

Alligevel er regeringen nu klar til at støtte Kommissionens udspil. Det fremgår af Beskæftigelsesministerens notat til folketinget om dagens rådsmøde. Her kan man også læse resumeer af hovedorganisationernes høringssvar til sagen.

Er EU klar til den danske model?

EU-Parlamentet har også behandlet Kommissionens forslag, og vedtaget en rapport, som kritiserer udspillet på en række punkter. Det danske medlem af parlamentet Ole Christensen (S), var ordfører på rapporten – og han er begejstret. Han tolker parlamentets vedtagelse som et udtryk for, at EU nu er klar til den danske model.

Parlamentet vedtog hans rapport med et flertal på 496 stemmer for og 92 imod.

– Det er lykkedes at få et meget bredt flertal i Parlamentet til at bakke op om den danske flexicurity model. Det gør mig stolt som dansker. Og det er positivt, for en de vigtigste pointer ved modellen er netop, at den kræver opbakning fra alle parter, siger Ole Christensen.

– Jeg forstår godt, at der kan være folk, som er bange for flexicurity. Og mit budskab er meget klart: Øget fleksibilitet er kun ok, hvis arbejdstagernes tryghed sikres på anden vis, herunder gennem ret til efteruddannelse og understøttelse, hvis man er ledig.

– EU skal ikke tvinge flexicurity ned i halsen på nogen. Men med den opbakning, rapporten har fået i dag, fornemmer jeg, at EU er klar til den danske model. Jeg tror, vi vil se flere og flere EU-lande, som vil lade sig inspirere af det danske eksempel, siger Ole Christensen.

Parlamentets rapport indgår i topmødets behanling af sagen. Ole Christensen mener, at parlamentets holdning er væsentlig mere afbalanceret end det oprindelige udspil fra Kommissionen, der var meget liberalt.

Tilbageslag for lønmodtagerne

Hos Folkebevægelsen mod EU tolker man vedtagelsen helt modsat. Selvom man medgiver, at parlamentet forsøger at afværge de værste af EU-kommissionens angreb på lønmodtagerrettigheder. – De værste frontalangreb er med nød og næppe afværget. Men parlamentets flertal bakker stadig op om en flexicurity-model, hvor lønmodtagerne skal give køb på tilkæmpede rettigheder, siger Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU
– Det er helt uforståeligt, at Ole Christensen fremlægger det som en succes. Rapporten bakker grundlæggende op om Kommissionens tilgang, der betyder yderligere deregulering af arbejdsmarkederne og arbejdsretten. Samtidig er der ingen effektiv bekæmpelse af usikre ansættelser, forbedring af sikkerheden for de ansatte, eller indkomstsikkerhed for den enkelte i perioder med arbejdsløshed. Medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitikker vil fremover blive målt og vejet på baggrund af EU’s flexicurity-model. Det er et stort tilbageslag for lønmodtagerne i hele EU, siger Søren Søndergaard. (brink)