Først i næste uge melder regering og S ud om folkeafstemning, Folkebevægelsen mod EU klar til grundlovssag, hvis Lissabontraktaten ikke sendes til folkeafstemning
Knap var den officielle danske oversættelse af den ny EU traktat færdig, før juristerne i Justitsministeriet kunne erklære teksten for ”clean”. Statens jurister kunne ikke finde en flig i den ny traktat, hvor Danmark afgiver suverænitet. Derfor er det ikke – ifølge grundlovens paragraf 20 -nødvendigt at spørge vælgerne.
Dermed er det et såkaldt politisk spørgsmål om regeringen vil leve op til sit tidligere løfte om at sende Forfatningstraktaten til folkeafstemning.
På et pressemøde tirsdag antydede statsministeren, hvad vej vinden blæser, da han forklarede, at den nye traktat var helt uden de henvisninger til en forfatning, som det oprindelige forslag indeholdt. Men først på tirsdag d. 11. 12 løfter regeringen sløret for sin holdning. Socialdemokraterne afgør dagen før sin stilling til en folkeafstemning.
Kopi af forfatning
Mens S og V træder vande, så har både radikale og konservative allerede sagt, at der ikke er grund til en folkeafstemning.
Mens en række partier fastholder kravet om folkeafstemning, især med henvisning til, at de ny traktat er en kopi af den forfatnings, som vælgerne i Frankrig og Holland afviste, og som regeringen havde besluttet at sende til folkeafstemning.
SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Ny Alliance EU kræver folkeafstemning. Den netop afhoppede konservative Pia Christmas-Møller, har tidligere talt for, at vælgerne bør spørges.
Grundlovsbrud
Folkebevægelsen mod EU er klar til en sag mod regeringen for grundlovsbrud, hvis der ikke kommer en folkeafstemning.
– Folkebevægelsen vil øjeblikkelig tage initiativ at få indbragt regeringens grundlovsbrud for domstolene, hvis der ikke udskrives folkeafstemning, siger Ole Krarup fra Folkebevægelsen.
Han har læst juristernes redegørelse og siger:
– En gennemlæsning af redegørelsen efterlader ikke tvivl om at denne ‘redegørelse’ er et rent bestillingsarbejde, der tjener til at skaffe regeringen en facadelegitimation for den allerede trufne politiske beslutning om at holde den danske befolkning uden for enhver indflydelse på den reviderede udgave af EU-forfatningen der nu er omdøbt til ‘Lissabon-traktaten.’
– I Justitsministeriets oprindelige redegørelse om EU-forfatningen blev Grundlovens krav om folkeafstemning i tilfælde af suverænitetsafgivelse udlagt korrekt: På en lang række områder blev dansk selvbestemmelse overladt til EU, og Justitsministeriet konkluderede derfor, at traktaten kun kunne vedtages efter Grundlovens § 20 – altså folkeafstemning, siger Ole Krarup.
– De kunstfærdige omformuleringer af EU-forfatningen der findes i Lissabontraktaten ændrer ikke på de retlige realiteter: Lissabon-traktaten rummer på alle væsentlige punkter samme magtoverdragelse som EU-forfatningen. Der findes kun én forklaring på Justitsministeriets ændrede konklusion: Politisk diktat, siger Ole Krarup. (brink)