SiD vil have papir på at overenskomster kan overflødiggøre lovgivning
Det skal direkte fremgå af den nye EU traktat, at implementering af arbejdsmarkedsdirektiver kan ske gennem overenskomsten. Derfor har SiD henvendt sig til to af de danske medlemmer af EU Konventet Henning Christophersen og Henrik Dam Kristensen. Den første er regeringens repræsentant i konventet, mens Henrik Dam Kristensen sidder i konventet for Folketinget.
– EU Kommissionen påstår, at implementeringen via overenskomsterne ikke er tilstrækkeligt til at opfylde det såkaldt erga omnes-princip – det vil sige være gældende for alle – ved gennemførelsen af EU’s arbejdsmarkedsdirektiver. Påstanden er aldrig afprøvet ved EF-domstolen, men er alment accepteret, siger SiD’s næstformand Steen Andersen til fagbladets netavis.
SiD vil have ind i traktaten at, ”implementering i overensstemmelse med national praksis går forud for erga omnes-princippets anvendelse, for så vidt det kan dokumenteres, at gennemførelsen indfrier formålet med direktivet”.
I dag tolkes princippet sådan, at det ikke er nok at et direktiv er indskrevet i overenskomsterne, når knap en femtedel er uden overenskomst.
Ingen garanti
Steen Andersen mener ikke at der er nogen garanti i dag for at direktiver, der er indført gennem lovgivning, bliver efterlevet.
– Vores påstand er derfor, at vi med en høj organiseringsgrad og fagbevægelsens tilstedeværelse på så at sige alle arbejdspladser sikrer en bedre overholdelse af arbejdsmarkedsdirektiverne via overenskomsterne, siger Steen Andersen.
I henvendelsen gør SiD opmærksom på, at en sådan ændring af traktaten vil sikrer, at den danske aftalemodel vil kunne videreføres. SiD ser også forslaget som et bidrag til at bygge bro mellem tilhængere og modstandere af unionsudviklingen.
Men det tvivler formanden for Bryggeriarbejderne i København, Finn Sørensen på:
– Det vil da være en forbedring, hvis SiD´s forslag bliver indarbejdet i traktaten. Det vil give noget mere frihed i det omfang faglige organisationer i Danmark ønsker at implementere direktiver i overenskomsterne, siger han.
– Men det løser jo ikke det grundlæggende problem: At vi blot sidder og indarbejder ting i overenskomsterne, som andre har besluttet – oven i købet en helt igennem udemokratisk forsamling, som danske lønmodtagere ingen indflydelse har på, nemlig EU´s ministerråd.
SiD foreslår, at der skal en helhedsvurdering til, når man vurderer, om hensigten med et direktiv er opfyldt, i stedet for blot at se på om alle er omfattet.
– Hvem skal i givet fald afgøre, om gennemførelsen er i overensstemmelse med direktivet, set ud fra en ‘helhedsbetragtning’? Steen Andersen ved jo udmærket godt, at det i første omgang bliver kommissionen, og i sidste ende EF-Domstolen, der kommer til at afgøre det – altså vil vi stadig være i en situation, hvor EU er overdommer over dele af vores overenskomster, og det er jo også klart i strid med den danske model, siger Finn Sørensen.
Derfor tror han ikke på, at det er sandsynligt, at det vil kunne bygge den eftertragtede bro mellem synspunkterne i fagbevægelsen.
– Forslaget forholder sig heller til et andet grundlæggende problem: EU´s regulering af arbejdsmarkedet har først og fremmest til formål at sikre en fri markedsøkonomi med øget utryghed i ansættelsen og forringelser af løn- og arbejdsvilkår til følge. Ingen af EU´s direktiver for arbejdsmarkedet har indtil nu kunnet rette op på det problem, og det vil de heller ikke kunne i fremtiden, af den simple grund, at det ville være i strid med traktatens bestemmelser om det indre marked, siger Finn Sørensen.