SF slås for, at den sociale protokol bliver vedtaget af et europæisk topmøde og knyttet så tæt til selve EU-traktaterne som muligt
Eufagligt.dk spørger partier og bevægelser om deres holdning til fagbevægelsen krav om garantier for de faglige rettigheder
– Udstationeringsdirektivet lægger loft over de krav, som fagbevægelsen kan konflikte for. Skal direktivet ændres? Hvis ja, hvilke ændringer vil I arbejde for?–
– Ja. SF slås for en målrettet ændring af udstationeringsdirektivet. Når udenlandske virksomheder udfører arbejde på danske arbejdspladser, skal det gøres til et hovedprincip, at der er ligebehandling og ligeløn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Fagbevægelsen skal frit kunne kræve de samme overenskomster, lønninger og arbejdsforhold for udenlandske lønmodtagere som for danske. Det skal være danske overenskomster, aftaler og love – og ikke minimumsregler i et EU-direktiv – der sætter standarden for løn, arbejdsforhold og arbejdsmiljø;
– Hvordan stiller i Jer til Den Europæiske Faglige Sammenslutnings, EFS forslag til at bekæmpe social dumping ved at stille de faglige rettigheder over markedets friheder?
– SF startede kampen for en social protokol, der stiller de faglige rettigheder over markedets friheder, allerede inden EFS tog kampen op. Derfor støtter SF varmt en europæiske kampagne for EFS’s krav. SF slås for, at den sociale protokol bliver vedtaget af et europæisk topmøde og knyttet så tæt til selve EU-traktaterne som muligt. Det giver den stærkeste og bedste sikring af de faglige rettigheder.
– Hvordan vil I bremse EU’s og EF-domstolens undergravning af det kollektive aftalesystem?
– SF mener, at det er nødvendigt med en kamp flere steder for at bekæmpe EF-domstolens undergravning af det kollektive aftalesystem og den faglige konfliktret:
En målrettet ændring af udstationeringsdirektivet vil tvinge EF-domstolen til at dømme ud fra et nyt, bedre og mere præcist retsgrundlag. Det vil gøre det sværere for EF-domstolen af komme med nye domme som Laval-dommen.
En ny social protokol knyttet til EF-traktaterne vil ligeledes tvinge EF-domstolen til at dømme anderledes.
Tidligere har det vist sig, at politisk mobilisering gennem både medlemslandenes parlamenter og den europæiske fagbevægelse har presset EF-domstolen til at vige tilbage fra domme, der undergravede de kollektive aftalesystemer og den nationale konfliktret. I fremtiden kan det igen blive aktuelt med en sådan mobilisering.
SF har sammen med Socialdemokraterne tvunget regeringen til at orientere Folketinget, når der er sager ved EF-domstolen, hvor der er risiko for, at en dom vil undergrave det kollektive aftalesystem. Dette skal udnyttes til at presse regeringen til at intervenere i sådanne sager til støtte for de kollektive aftalesystemer i EU-landene. (brink)
