Princippet om, at reglerne i en virksomheds oprindelsesland kan bruges af virksomheden, når den arbejder i andre EU-lande har været et af de mest omdiskuterede emner i forslaget til
servicedirektiv. Her opridses hovedproblemerne i en kort gennemgang.
Af Klaus Lorenzen
I sin rene form betyder princippet om oprindelsesland, at en hvilken som helst serviceudbyder
kun skal overholde de regler, som gælder i det EU-land, hvor virksomheden hører hjemme.
Det følger af forslaget til direktiv, at der ikke kan stilles krav om, at en serviceudbyder skal
have repræsentation i det land, hvor servicen sælges, og at tilsynet med virksomheden kun ligger hos oprindelseslandet.
I forhold til arbejdsmarkedet vil det få konsekvenser på en række områder.
Danmark er i forhold til de fleste andre EU-lande kendetegnet ved, at vi har få love på
arbejdsmarkedet. I stedet reguleres arbejdsforholdene gennem overenskomster indgået af fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
De væsentligste områder med lovgivning er arbejdsmiljøloven, ferieloven og funktionærloven.
Alle tre love har en historisk dansk baggrund. En række love på arbejdsmarkedet er kommet
til siden Danmarks indtræden i EF i 1973, og er en følge af direktiver, som er vedtaget i EU.
|
”Kritikerne af servicedirektivet har haft et vist held til at monopolisere debatten. Vi hører hele tiden om fagforeningernes ubegrundede frygt for østarbejderne. Det er altså afgørende, at regeringen også lytter til argumenter fra tilhængere, hvis den vil sætte handling bag ordene om at skabe et indre marked for tjenesteydelser.” EU-chef i Handel Transport og Service Anne Marie Damgaard i Berlingske Tidende 20. april 2005. |
|
Det gælder blandt andet lovgivning om ligeløn, ansættelsesbeviser, virksomhedsoverdragelse og udstationering af medarbejdere. EU-direktiverne skal følges i alle EU-landene, og selv om der er betydelige forskelle i direktivernes implementering i de enkelte lande, så vil der, når det gælder hovedprincipperne ikke være nogen forskelle i hvilke regler en serviceudbyder skal følge i de forskellige EU-lande.
Med hensyn til arbejdsmiljøloven, ferieloven og funktionærloven er situationen anderledes.
Her vil en serviceudbyder være bundet af de danske regler, i det omfang som udstationeringsdirektivet gælder. Det betyder, at medarbejdere vil være underlagt danske regler, medens selvstændige erhvervsdrivende sandsynligvis skal følge reglerne i deres oprindelsesland.
Kontrollen med blandt andet arbejdsmiljøet vil på den baggrund blive mere kompliceret og sværere at gennemføre.
De kollektive overenskomster
Løn, arbejdstid og andre arbejdsforhold er for flertallet af danske lønmodtagere reguleret af kollektive overenskomster. Overenskomsterne forhandles af fagbevægelsen og arbejdsgiverne, og de to parter har gennem mere end 100 år bygget et system op, som sikrer overholdelse af overenskomsterne. Brud på overenskomsterne, eksempelvis overenskomststridige strejker eller underbetaling behandles i Arbejdsretten. Uenighed om fortolkning afgøres ved faglige voldgifter.
|
”Hvis de udenlandske virksomheder går rettens vej, vurderer jeg, at virksomhederne med dette direktivforslag vil vinde sagerne. Det vil gøre den danske praksis på arbejdsmarkedet ulovlig, og dermed kan det i løbet af 10-15 år helt undergrave de danske overenskomster.” Gerhard Bosch, professor på tysk Institut for Arbejde og Teknik Ugebrevet A4, 3. maj 2004 |
|
Systemet er stort set effektivt, og har en meget hurtigere sagsbehandling end de civile domstole.
Fagbevægelsen kan bruge kollektive kampskridt som strejker og blokader til at presse arbejdsgivere til at indgå overenskomst.
Konfliktretten gælder også i forhold til udenlandske virksomheder.
Praksis har derfor været, at når en udenlandsk virksomhed begyndte at udføre arbejde i Danmark – uanset om arbejderne var danske eller udenlandske – så har fagbevægelsen krævet overenskomst.
I de fleste tilfælde aftaler de udenlandske virksomheder at følge de danske overenskomster, men i de tilfælde, hvor virksomheden ikke vil indgå overenskomst, varsler fagbevægelsen konflikt mod den udenlandske virksomhed. Konflikten indebærer, at andre organiserede arbejdere kan nægte at arbejde for eller levere varer eller tjenesteydelser til den konfliktramtevirksomhed.
Siden udvidelsen af EU med de øst- og centraleuropæiske lande har fagbevægelsen startet en lang række konflikter mod firmaer fra andre EU-lande. Det er ofte danske bagmænd, der står bag de udenlandske firmaer, som med lave lønninger laver dumpingtilbud på arbejde i Danmark.
Servicedirektivet rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt det vil være lovligt at gennemføre konflikt mod en virksomhed som overholder arbejdsmarkedsreglerne i virksomhedens hjemland.
Henvisninger til EU-traktatens udtrykkelige bestemmelse om, at EU ikke kan lovgive på spørgsmål om lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout, kommer her i konflikt med princippet om oprindelsesland.
Hvis princippet om oprindelsesland fastholdes, bliver det EF-domstolen, som kommer til at afgøre om den danske konfliktret er lovlig i forhold til servicedirektivet.
Servicedirektivet og udstationering
Direktivet om udstationering af arbejdstagere blev vedtaget i 1996, og skulle være gennemført
i EU-landene senest i slutningen af 1999.
|
”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at alle i Europa vil nyde godt af et frit marked for serviceydelser, men der må ikke ske en underminering af vores sociale model. Det har vi hele tiden ment – også længe før, der blev sat dato på folkeafstemningen” Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Politiken den 23. marts 2005. |
|
I modsætning til servicedirektivet anerkender direktivet om udstationering værtslandets ret til at kræve regler og overenskomster i værtslandet overholdt.
I Danmark er der fastsat regler om, at en virksomhed, der udstationer arbejdstagere i Danmark skal registreres hos ToldSkat senest 8 dage før virksomheden starter sin virksomhed i Danmark.
Virksomheder, der udstationerer arbejdstagere i Danmark, kan overenskomstdækkes af danske
fagforeninger og blive mødt med strejke og blokade, hvis ikke virksomheden vil underskrive en dansk overenskomst.
I forslaget til servicedirektiv indskrænkes værtslandet ret til at kræve registrering af virksomheder, der udstationerer arbejdstagere.
Sammenfatning
For arbejdstagere kan servicedirektivets princip om oprindelsesland betyde en alvorlig trussel mod løn- og arbejdsforhold. Virksomhederne vil kunne etablere sig i lande med få regler eller aftaler om arbejdsforhold og derfra underbyde arbejdstagere i andre lande.
Arbejdernes traditionelle forsvar mod udbytning gennem strejker og andre kampskridt vil blive gjort ulovlige.
Artiklen har været bragt i Nyagendas rapport ”Under bekvemmelighedsflag”, se mere på www.nyagenda.dk