Servicedirektivet en grønspættebog

Servicedirektivet er ingen nyhed, men blot en manual for gennemførelse af den fri bevægelighed, lød det fra Dansk Industri på debatmøde

Anette Dragsdahl og Karin Retvig

Socialdemokraterne og HK Privat indledte mandag en række af debatmøder om Servicedirektivet med et fyraftensmøde i Århus, hvor den lokale TIB afdeling var medarrangør. Mens salen mest var optaget af de problemer, fagbevægelsen allerede har med at sikre ordnede forhold for udstationerede arbejdere fra de nye EU lande, så var repræsentanterne for arbejdsgiverne mere optaget af, at gøre det klart, at Servicedirektivet ikke handlede om hverken udstationering eller arbejdsmarkedet.

– Der er intet nyt i Servicedirektivet, det hele fremgår allerede af Romtraktaten. Direktivet er en grønspættebog, en vejledning i hvad de fire friheder betyder, sagde Anette Dragsdahl, Dansk Industri, med henvisning til EU’s grundlov om fri bevægelighed for varer, kapital, arbejdskraft, og tjenesteydelser.

Når der overhovedet er brug for en særligt direktiv, så skyldes det, at markedet for serviceydelser er præget af et utal af beskyttelsesforanstaltninger, som favoriserer de lokale virksomheder, mente hun.

– Alle de regler er med til at holde væksten nede og gøre varerne dyrere. Servicedirektivet vil betyde en lettelse for danske virksomheder, det åbner nye muligheder i andre lande, og det vil tiltrække nye investeringer her, sagde Anette Dragsdahl.

Vibeke Sylvest fra Dansk Handel og Service var på samme linie som Dansk Industri.

– Grundlaget for forslaget er, at der er behov for at skabe et indre marked for serviceydelser. Det har aldrig været grundtanken, at direktivet skulle bruges til at sende billig arbejdskraft rundt i EU landene. Formålet er ikke at ændre noget ved arbejdsmarkedet, sagde hun.

– Det vigtigste for vores medlemmer er, at princippet om oprindelseslandet skal gælde for autorisationer, det er det vigtigste. Det handler om at fjerne barrierer, så det bliver lettere for erhvervslivet at etablerer sig i andre lande. Problemet ligger ikke i Servicedirektivet, men i den måde udstationeringsdirektivet er udmøntet i dansk lov, så lad være med at skyde på Servicedirektivet, sagde hun. 

Begge beklagede den måde, direktivet var kommet fra start.

– Hvis forslaget var kommet to år før, så var det blevet vedtaget. Kritikken kom, fordi forslaget kom samtidigt med udvidelsen af EU, og fordi forslaget var ekstremt dårligt skrevet. EU modstanderne har udnyttet det til at tale om løndumping, sagde Anette Dragsdahl.

Hun understregede, at det såkaldte oprindelseslandsprincip ikke er en ny opfindelse. EF-Domstolen har allerede afgjort en række sager, hvor den slår fast, at når en vare er godkendt i et land, så skal den kunne sælges i hele EU.

– Så princippet gælder allerede, og det er fuldstændig afgørende for, at det indre marked kan fungere. Vi skal ikke have 28 mini markeder, det er et marked vi vil have, sagde hun.

Kaotisk situation

Sektor formand for HK Privat, Karin Retvig var langt af vejen enig i, at der er brug for det indre marked.

– Jeg er ikke imod fri bevægelighed og indre marked, men hvordan udmøntes det? Oprindelseslandsprincippet er afgørende, hidtil har der ikke været tvivl om, at folk, der kom til et land for at arbejde, skulle indordne sig efter landets vilkår. Men direktivet siger intet om løn- og ansættelsesforhold. Det giver ingen ret til at kontakte arbejdsgiveren, han behøver slet ikke være til stede i landet. Vi er afhængige af at rejse overenskomstkrav og lave overenskomster, uden den mulighed får vi et uligevægtigt arbejdsmarked. Det er derfor fagbevægelsen protesterer, sagde hun.

– Det kan godt være, at vi blander Servicedirektiv og udstationering sammen, men når vi f.eks. ser, hvordan IT-folk fra østlandene bliver ansat i en græsk filial og kommer til Danmark og arbejder på græske betingelser, så giver det problemer.

– Det er fuldstændig kaotisk, vi kan ikke fungerer som fagbevægelse på de betingelser. Hvor skal vi rette kravet hen, skal vi flyve og fare for at rejse krav rundt om i EU, spurgte hun.

Karen Retvig mente, at der var brug for enkle og gennemskuelige regler.

– Jeg kan godt forstå det Dansk Industri siger, men hvorfor er det så afgørende med oprindelseslandsprincippet? Hvorfor er det afgørende at danske virksomheder skal bruge danske vilkår i Spanien? Hvorfor er det så vigtigt, at lande med lavere standarder skal komme her med lavere standarder, mens vi skal komme til dem med højere? Direktivet skal ikke rokke ved principperne i den danske aftale model. Brændt barn skyer ilden, derfor er der brug for et direktiv, der ikke forhindrer os i at sikre løn- og ansættelsesvilkår, sagde hun.

Stadig knaster

Endnu ved ingen, hvordan det endelige direktiv kommer til at se ud. Midt i februar skal Europaparlamentet tage stilling til et udkast, som har været behandlet i flere parlamentsudvalg.

Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet har arbejdet med direktivet i 1 ½ år. Han var enig i, at forslaget er kommet dårlig fra start.

– Hvis det skal have gang på jorden, så skal det ændres. Vi er kommet et stykke af vejen i parlamentet, men der er stadig knaster. Jeg er tilhænger af EU, men jeg er skeptisk, for der er risiko for løn- og arbejdsvilkårene. Det lønpres der er, er en vigtig udfordring at tage op. Det er okay med et indre marked for service, men det skal ske på overenskomstvilkår, sagde han.

Han troede ikke, at det endelige direktiv vil inddrage arbejdsmarkedsspørgsmål direkte.

– Men udstationeringsdirektivet vil stadig gælde, derfor fortsætter problemerne som hidtil, sagde han.

EU konsulent i HK, Morten Skov afviste, at man kan skille problemerne med udstationering og Servicedirektiv.

– Dansk Industri siger, de to ting ikke har med hinanden at gøre, men det har de. Servicedirektivet slår fast, at man ikke må kontrollere en virksomhed, det skal hjemlandet gøre. De behøver ikke være repræsenteret i det land, hvor de arbejder. Så hvordan er det vi finder ud af, om der er overenskomst hos en udenlandsk virksomhed, og hvor er det vi skal rette overenskomstkravene hen? Den registrering af udenlandske arbejdere, som er på trapperne hos Skat vil ikke være mulig, hvis direktivet vedtages. Så Servicedirektivet begrænser mulighederne for at tjekke de udenlandske virksomheder, sagde han.

Lavere end lærlingeløn

Hans Rasmussen opfordrede arbejdsgiverne til at sortere de brodne kar fra

Hans Rasmussen, bygningsformand i TIB Århus havde svært ved at forstå det smarte i oprindelseslandsprincippet:

– Siden udvidelsen har jeg haft 58 sager med udenlandsk arbejdskraft. Der er ikke fem af arbejdsforholdene, der var lovlige. Men trods det kan politiet ikke gribe ind, og inden lovligheden er afklaret, er folkene væk. I det seneste eksempel gik folk til 25 kr. i timen – det kan vi ikke engang sende lærlinge ud til. Vi er ikke bange for konkurrence på lige vilkår, men det er ikke det, der er meningen med Servicedirektivet, sagde han, og opfordrede de to arbejdsgiverorganisationer til at hjælpe til med at få ryddet op:

– Jeg har foreløbig kun mødt et seriøst firma, som beskæftiger østarbejdere, resten forsøger at lave plat og fiduser. I kunne være med til at løse det, hvis I var med til at sortere de brodne kar fra, sagde Hans Rasmussen.

Karen Retvig var trods sin bekymring sikker på, at EU ender op med et Servicedirektiv, som fagbevægelsen kan acceptere:

– Måske kunne man skille direktivet, så noget tog udgangspunkt i oprindelseslandet og andet i modtagerlandet. Så vi får et rimeligt Servicedirektiv, som ikke svækker fagbevægelsens muligheder for at varetage sine interesser, sagde hun.

Mens Anette Dragsdahl afviste er direktiv uden oprindelseslandsprincippet:

– Hvis modtagerlandets regler skal gælde, vil det være et tilbageskridt. Så vil vi slet ikke have det direktiv, det ville forhindre os i at gå til Domstolen, som tager udgangspunkt i oprindelseslandet, sagde hun. (brink)

10.01.2006