Servicedirektiv er kun toppen af isbjerget

Intentionerne om liberalisering og markedsgørelse af serviceydelserne går igen både i forslaget til ny forfatning og andre EU dokumenter.

Tænketanken NyAgenda søsætter i dag en ugentlig kommentar, ”Tirsdagskronikken” hvor skiftende skribenter vil kommentere den aktuelle debat om EU. 

I den første kronik tager professor, Drude Dahlerup fat i servicedirektivet og konstaterer, at direktivet langt fra er dødt, selvom EU-Kommissionen har lagt den på is, inden den franske folkeafsemning.

En nærmere analyse viser, at intentionerne om liberalisering og markedsgørelse af serviceydelserne går igen både i forslaget til ny forfatning og andre EU dokumenter.

– Men selv om servicedirektivet skulle falde, så lever principperne i andre dokumenter. Mange i debatten synes ikke at være opmærksom på denne sammenhæng. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har lovet, at danske regler ikke vil blive undergravet, men han har – desværre – intet seriøst grundlag for sådanne løfter, hedder det i tirsdagskronikken.

– Hvis man vil bremse tendensen til via EU-regulering at gøre alting, også kommunal service for borgerne, til en vare, så er der kun én mulighed: Man må indarbejde nye paragraffer, der eksplicit forhindrer denne markedsgørelse. Vejen går via en forkastelse af det nuværende forfatningsforslag, skriver Drude Dahlerup.

Se kronikken

Den franske politolog Raul Marc Jennar har lavet en sammenstilling af liberaliseringsparagrafferne i servicedirektivet, forfatningsforslaget og GATS. Analysen viser, hvorledes samme intentioner, ja sommetider samme formuleringer går igen i disse dokumemter, dog med interessante nuancer. Han kalder servicdedirektivet ”et barn af GATS”.

NyAgenda har oversat Raoul Marc Jennars analyse af formuleringerne i Servicedirektivet, GATS og forfatningsforslaget. Oversættelsen findes på NyAgenda.dk

(brink)