Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) vender tommelen ned til direktivforslag, som skal gøre det lettere at hente sæsonarbejdere uden for EU’s grænser
EFS frygter løndumping og bedrageri i stor skala, hvis EU-kommissionens direktiv om sæsonarbejdere føres ud i livet. Forslaget blev offentliggjort i juli, men har været længe undervejs. Fagbevægelsen har tidligt reageret på de første udkast. EFS frygter at direktivet i praksis vil føre til et nyt arbejdsmarked med migrationsarbejdskraft, som kan sendes frem og tilbage mellem EU og deres hjemland.
Forslaget sikrer kun sæsonarbejderne en lille kerne af ansættelsesvilkår, men savner helt de rettigheder andre har, konstaterer EFS i en udtalelse fra sit styrelsesmøde i Bruxelles i sidste uge.
– Det er uacceptabelt at kommissionen – efter de berygtede EU-domme – fortsætter med at forsøge at liberalisere det indre marked, favorisere unfair konkurrence, at undergrave princippet om ligebehandling og forøger at erodere værtslandsprincippet, hedder det i udtalelsen.
EFS opregner ti punkter ikke mindre end ti punkter, hvor direktivet fejler.
Bl.a. er der ikke et ord om faglige rettigheder for sæsonarbejderne. Det åbner alle muligheder for misbrug af sæsonarbejderne fra ikke EU-lande, mener EFS.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning klager desuden over, at direktivet ikke har været sendt til forhandling mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på EU-plan, sådan som traktaten giver mulighed for.
– Dette sker på trods af Lissabontraktaten, som skal garantere en ”social markedsøkonomi. Og hvor kravet til kommission og lovgivere er, at de arbejder for sociale fremskridt og respektere det Europæiske charter for grundlæggende rettigheder når det gælder ligebehandling, ikke diskriminering og faglige rettigheder, som retten til at indgå kollektive overenskomster og konflikte, hedder det i udtalelsen. (brink)






