Endnu en sag ved EF-domstolen stiller spørgsmålstegn ved bekæmpelse af social dumping. Belgiens forsøg på at kontrollere udenlandske virksomheder og forhindre social dumping skal nu bedømmes af EF-domstolen.
Byretten i Antwerpen er ikke sikker på at en belgisk lov fra 2002 alligevel gælder, eller om den er i strid med EU-retten. Derfor har den forelagt EF-domstolen et såkaldt præjudicielt spørgsmål, før byretten vil dømme i sagen.
Spørgsmålene til EF-domstolen handler om en række krav, som belgisk lov stiller til udenlandske virksomheder, som arbejder i landet. Tvivlen går på, om kravene strider mod reglerne for EU’s indre marked.
Sagen handler om en portugisisk arbejdsgiver, der i Belgien er tiltalt for overtrædelse af en række lokale lovbestemmelser i forbindelse med udstationering af 50 portugisiske arbejdere.
Det fremgår af byrettens spørgsmål til EF-domstolen, at der i Belgien kræves en udstationeringsmeddelelse til Arbejdstilsynet, der bl.a. fortæller om virksomhedens og arbejdstagernes identitet, udstationeringens varighed og arbejdsstedet.
– Derfor et det er desværre naturligt nok, at den belgiske domstol spørger sig for ved EF-domstolen om de konkrete bestemmelser i Belgien. Sagen ligner meget den tidligere sag mod Luxembourg, som blev dømt for at stille krav om, at firmaerne skulle aflevere oplysninger til myndighederne, siger Finn Sørensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– I sagen mod Luxembourg var EF-domstolens argument, at kontrolforanstaltningerne afskrækkede udenlandske virksomheder fra at udøve den frie bevægelighed. Det er i sig selv i strid med det indre marked, mener dommerne. Der er en klar linje i domstolens afgørelser, som begrænser værtslandets muligheder for at beskytte sig mod løndumping, siger Finn Sørensen.
– Samtidig fik Luxembourg klart at vide, at det slet ikke er deres opgave at kontrollere de udenlandske virksomheder. Det er virksomhedernes hjemlande, som skal kontrollere, om de f.eks. lever op til udstationeringsdirektivet. Det er en ret vidtgående dom. For hvis den bliver det ført ud i sin konsekvens, så er det umuligt at lave nationale kontrolforanstaltninger over for udstationerende firmaer, siger han.
Finn Sørensen peger også på lighedspunkter med EF-domstolens dom over Østrigs forsøg på at bekæmpe de såkaldt ”arme- og ben-firmaer”.
Østrig krævede at udenlandske virksomheder skulle melde sig til en myndighed, som kontrollerede, at der var tale om reelt selvstændige virksomheder. Den kontrol dømte EF-domstolen ulovlig.
Må Belgien bekæmpe sort arbejde?
Byretten i Antwerpen vil også have EF-domstolens vurdering af et andet forhold, som det portugisiske firma er tiltalt for.
Belgisk lov forlanger, at udenlandske virksomheder oprettet en bankkonto for hver enkelt udstationeret arbejder. Kravet om individuelle konti er et bidrag til at bekæmpe sort arbejde blandt udstationerede.
Men det har det portugisiske firma ikke gjort for sine 53 ansatte, det er en klar overtrædelse af den belgiske lov om bekæmpelse af sort arbejde.
Men spørgsmålet er, om loven strider mod EU-retten.
– Kravet om særskilte konti er en yderst fornuftig måde at bekæmpe sort arbejde på. Det er et problem vi også ser i Danmark, og som byggefagene har dokumenteret mange gange. Men jeg frygter, at domstolen dømmer den belgiske ordning ulovlig, siger Finn Sørensen.
Dansk indlæg
Det fremgår af beskæftigelsesministerens notat til Folketinget, at regeringen har afgivet et indlæg til EF-domstolen til støtte for, at medlemsstaterne kan stille krav om, at tjenesteydere indsender oplysninger, der kan bruges til kontrol af, om tjenesteyderen overholder værtslandets lovgivning.
Men regeringen begrænser sig i sit indlæg til at tage stilling til den del af sagen, som kan ramme det særlige RUTH-register, mens den afholder sig fra at støtte Belgien i spørgsmålet om at bekæmpe det sorte arbejde.
Domstolens behandling af sagen er endnu ikke berammet.(brink)
