Hvis EU får sine egne menneskerettigheder, hvad har det så af konsekvenser for forholdet mellem de forkellige systemer af rettigheder. Kommer de i konflikt med hinanden og hvad er grundlæggende rettigheder, er det dem, vi har ifølge den danske grundlov, eller er det Unionens?
I EU retten har EU’s love forrang for nationale love, gælder det også når Charteret bliver traktatfæstet? Blandt de fleste eksperter vurderer man, at unionsrettighederne kommer til at tilsidesætte grundloven. Men hvor meget og hvor dramatisk det vil ske, er man uenige om.
Diskussionen kan virke som et højere juridisk skoleridt, men den viser, at der er stor usikkerhed om konsekvenserne af den nye forfatning.
F.eks. har professor Henning Koch tidligere ment, at det kræver en grundlovsændring, hvis Danmark skal tilslutte sig en EU forfatning med charteret. Ellers forudså han et juridisk mareridt med grundloven og unionsforfatningen som konkurrerende modeller. Senere har han dog peget på, den såkaldte ”brugsvejledning” er en garanti for, at charterets bestemmelser ikke breder sig uden for de områder, som EU allerede lovgiver om.
Svækkede eller styrkede faglige rettigheder?
Charteret vil styrke de faglige rettigheder i medlemslandene, det mener f.eks. Claus Larsen Jensen (S), formand for Folketingets europaudvalg. Han læser Charteret sådan, at det vil tvinge medlemslandene til at overholde de internationale konventioner f.eks. ILO’s.
Mens kritiske røster som Søren Kargaard fra FTF peger på, at det kan betyde en regionalisering af de faglige rettigheder. Han frygter, at der udvikles en europæisk standard for faglige rettigheder, mens andre fattigere regioner må klare sig med færre rettigheder. EU landenes interesse for at gennemtvinge ILO konventionerne på verdensplan vil mindskes, mener han. Den udvikling vil ramme arbejderne i den 3. verden, som ikke har andet end ILO’s konventioner at holde sig til.
To domstole – hvem er overdommer?
Brud på menneskerettigheder bliver i dag behandlet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Her har borgerne fra alle de lande, som har tilsluttet sig erklæringen, mulighed for at få prøvet deres sag
Når de samme rettigheder nu skrives ind i en Unionsforfatning, så har vi to europæiske domstole til at behandle de samme spørgsmål. Betyder det, at en borger først kan prøve sin sag hos den ene domstol og fortsætte til den næste, hvis afgørelsen går ham imod? Eller kan en regering gå videre til næste domstol, hvis en borger har fået ret i en sag mod den? Hvem skal være overdommer, hvis de to domstole når til forskellig afgørelse i den samme sag?
Domstolen er dynamisk når den tolker EU lovene
Vil Domstolen holde sig til Charterets brugervejledning, eller vil den gøre som den plejer? Det er der ingen der kan svare på. Hidtil har Domstolen haft en såkaldt dynamisk praksis, hvor den gennem sine domme selv har udviklet EU’s politik og udvidet EU’s beføjelser.
Med forfatningen i hånden kan enhver borger i Unionen rejse en sag, hvis hun mener, at hun ikke får sin ret til f.eks. de sociale ydelser, som er opregnet i Charteret. Det kan føre til et øget pres for en harmonisering af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Den udvikling vil lægge yderligere pres på den danske velfærdsmodel, som er baseret på lige rettigheder for alle, mens man i mange af de andre lande har et velfærdssystem baseret på forsikringer og individuelle ordninger.
Det medfører samtidig, at Domstolen får adgang til at fortolke indhold og rækkevidde af disse rettigheder i medlemslandene.
Dermed er der åbnet for, at Domstolen kan gribe ind i den nationale lovgivnings definition af faglige og sociale rettigheder. Og det mener jurister på begge sider, er i strid med grundloven.