– Grundlæggende er det uansvarligt at partierne ikke melder deres holdninger i EU-spørgsmålene ud her i valgkampen, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen Mod Unionens arbejdsudvalg
Selvom EU er fraværende i valgkampen, så spiller unionen en hovedrolle, som der er brug for at få diskuteret, mener han.
– Det er sigende, at EU-vinklen er fraværende i valgkampen. Der viser meget godt, at folketingspolitikerne er blevet stækket og har mistet beslutningsretten over afgørende spørgsmål, som EU-landene i fællesskab tager beslutningerne om, siger Ole Jensen.
– Samtidig er EU’s beslutningsprocesser jo ikke just præget af åbenhed, embedsapparatet spiller hovedrollen, så når Folketinget på store afgørende områder ikke reelt beslutter, så bliver man svækket, siger han.
– Mange har påstået, at Folketinget er på vej til at få en status som Regioner og kommuner har i dag, hvor de bare har at affinde sig med de rammer, der bliver sat. Det er den bevægelse vi ser, og den er forstærket af, at Folketinger selv har underkastet os en budgetlov, som sætter snævre rammer for politikernes handlemuligheder. Det sætter samtidig rammer for, hvad et folketingsvalg kan flytte, siger Ole Jensen.
– Det burde give anledning til en diskussion om den demokratiske udvikling, demokrati handler i høj grad om at have indflydelse på rammerne og vilkårene for vores liv, siger han.
Derfor er der al mulig grund til at rejse EU-spørgsmål alle de steder, hvor folk kan komme til det, mener han.
– Rejs diskussionen, og grav lige der, hvor du er. For det er ikke helt så enkelt som hos 7-eleven, hvor man kan vælge blåt eller rødt krus til sin kaffe. I virkeligheden er det ikke så enkelt, der er nuancer på paletten på begge sider i forhold til EU-spørgsmålet. Derfor er det ikke ligegyldigt at få rejst de aktuelle EU-diskussioner, siger Ole Jensen.
Store spørgsmål i næste valgperiode
Og det er ikke fordi, der ikke er store spørgsmål der presser på for EU i den næste valperiode, påpeger han.
– Problemet er, at ja-partierne ikke ønsker at rejse en EU-dagsorden, f.eks. er retsforbeholdet udskudt til engang i fremtiden. Men hvor er debatten om bankunionen, og handelsaftalen med USA, som kommer til at spille en stor rolle for vores hverdag, hvordan stiller partierne sig til det? Også rammerne for det faglige arbejde burde være til diskussion, hvordan forholder partierne sig til de udviklinger, vi kan se er undervejs, siger Ole Jensen.
– Jeg mener grundlæggende, at det er uansvarligt at partierne ikke melder deres holdninger i EU-spørgsmålene ud her i valgkampen. Regeringen og ministrene er jo med ved bordet, når der besluttes noget i EU, og partierne giver jo løbende mandater til ministrenes, når de rejser til Bruxelles. Så hverken partier eller regeringen kan undslå sig, de må ud af busken og forklare deres holdning, siger han.
Ole Jensen peger på den store dereguleringskampagne, som EU-kommissionen har sat i gang under betegnelsen REFITT. Den indebærer at EU for fremtiden vil fritage små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte fra EU-regulering. I praksis vil det friholde 90 procent af de danske virksomheder.
EU-traktat udfordret
Den danske valgkamp kommer på et tidspunkt, hvor der rejses kraftige spørgsmålstegn ved EU-konstruktionen. I den ene ende kræver Storbritannien traktatændringer, og vil pille ved den frie bevægelighed af arbejdskraft.
– Samtidig er der voldsom modstand i Sydeuropa – ikke mindst fra den græske regering – mod den krisepolitik, som er indskrevet i traktaten og udmøntet i den finanspagt, som Danmark også er med i. Men den grundlæggende debat om EU’s fremtid ser det ikke ud til, at de danske politikere vil have fingrene ned i, siger Ole Jensen.
– De domme der ligger fra EU-domstolen, som begrænser vores muligheder for at bekæmpe social dumping, som f.eks. i Laval-dommen er jo afsagt på baggrund at det retsgrundlag, der ligger i traktaten. Derfor er spørgsmålet om en traktatændring nok så vigtig – også i en dansk sammenhæng, siger han.
Han peget på den seneste udvikling, hvor EU-kommissionen har varslet en sag mod den lovfæstede tyske mindsteløn. Kommissionen mener ikke at det er i overensstemmelse med Traktaten, at Tyskland forlanger, at udenlandske chauffører skal aflønnes med tysk mindsteløn, når de kører i landet.
– Spørgsmålet er om der er ved at ske et nyt skred, hvor EU skal til at blande sig yderligere i, hvordan arbejdsmarkederne skal indrettes i medlemslandene, siger Ole Jensen. (brink)
