Registret over udstationerede tjenesteydere (RUT) er i dyb krise, mener formanden for malerne i København, Bo Rosschou. Kun 125 udenlandske virksomheder er ifølge registret aktive i Danmark dags dato, selvom det er forudsætningen for at udstationere arbejdere i Danmark. I Beskæftigelsesministeriet afviser man al krisesnak, alligevel mødes partierne bag østaftalen i næste uge for at diskuterer RUT’s fremtid
Siden 1. maj skal udenlandske virksomheder, som udstationerer arbejdere i Danmark, anmelde, hvor de arbejder og hvem de har ansat. Det er forudsætningen for at være her, og der vanker bøder til de virksomheder som ikke melder sig i RUT.
I BAT-kartellet vurderer man at der burde står 4.000 i registret, men den seneste opgørelse i Erhvervs og Selskabsstyrelsen (pr. 18. September) viser, at der siden første maj er 305, der har meldt sig, af dem er de 125 i gang med at levere tjenesteydelser lige nu, resten er ude af landet igen.
Der er pt. i alt registreret 6.000 udenlandske virksomheder i de såkaldte SE og CVR registre, som dog ikke alle udstationerer arbejdere, da registrene også dækker f.eks. enkeltmandsvirksomheder.
– Det ser ud som om, RUT-registret er i dyb en dyb krise, det er ikke det redskab, som fagbevægelsen blev stillet i udsigt, siger formanden for malerne i Storkøbenhavn, Bo Rosschou.
– Men den mangelfulde registrering af udenlandske virksomheder i Danmark gør det svært at vurdere, hvor mange der burde være tilmeldt. Tallene er behæftet med stor usikkerhed, og vi fægter i blinde, siger han.
Varm luft
Men et er, at virksomhederne ikke tilmelder sig registret, som ellers skulle give myndighederne et præcist overblik over, hvor og hvem der arbejder som udstationerede i Danmark. Fagbevægelsens adgang til oplysningerne er stærkt begrænset, sådan som adgangen bliver administreret i dag.
– Vi har stadig ikke adgang til registrets afgørende informationer – nemlig hvor de udenlandske firmaer udfører deres arbejde og hvem der udfører det. RUT er ikke blevet det redskab til at imødegå snyd og underbetaling, som regeringen stillede fagbevægelsen i udsigt, siger Bo Rosschou.
– Men regeringen henviser jo rask væk til RUT, når de forsikrer at der er styr på området?
– Det er ren varm luft. Registret er ingen garanti for noget som helst. Vi har i byggefagene endnu ikke mødt et udenlandsk firma på byggepladserne i København, som var tilmeldt RUT, siger Bo Rosschou.
Han mere end tvivler på, at det er realistisk at forestille sig, at de udenlandske firmaer vil lade sig registrere i RUT.
– Det virker ikke så sandsynligt, at en polsk malermester vil være mere tilbøjelig til at melde sig end en dansk entreprenør. I forløberen for RUT skulle danske entreprenører melde, hvis de brugte udstationerede arbejdere. Det døde, fordi der ikke var nogen der meldte sig, det er svært at tro, at et polsk firma vil være mere indstillet på at følge danske lovgivning end den dansk entreprenør var, siger Bo Rosschou.
En verdensrekord?
I Beskæftigelsesministeriet kan man slet ikke genkende billedet fra de københavnske byggepladser, og Kontorchef Ole Bondo Christensen afviser, at der er tale om en krise for registret.
– Da skat for nylig lavede kontrol på en byggeplads, var det kun en virksomhed, som ikke var registreret. Så jeg kan ikke genkende billedet. Vi har heller ikke hørt lignende fra BAT-kartellet, som vi har et udmærket samarbejde med, siger han.
– Registret er lige sat i værk, og man må gøre sig sine erfaringer. Vi lytter gerne også gerne til, hvad fagbevægelsen har af meldinger. Men registret er etableret på noget nær verdensrekord fra den politiske beslutning til det er i drift, så det er ikke tale om nogen krise. Når fagbevægelsen ikke har mødt nogen, som er tilmeldt, så må de melde det til politiet, hvis de mener, at de burde stå der, siger Ole Bondo Christensen.
Forligspartierne bag østaftalen får lejlighed til at diskutere de foreløbige erfaringer med det nye redskab på et møde i næste uge, hvor man bl.a. vil se på, hvordan man kan gøre registret mere kendt f.eks. via de danske ambassader.
Senere på måneden mødes den såkaldte følgegruppe for at diskutere RUT, her er fagbevægelsen med ved bordet bl.a. gennem BAT-kartellet.
Det er aftalt mellem forligspartierne at fagbevægelsen og offentligheden i almindelighed skal have mulighed for at købe sig adgang til en begrænset del af oplysningerne i RUT. Men det er ikke sat i værk endnu, derfor er det kun muligt at hente oplysninger telefonisk og håndholdt, hvis man f.eks. vil vide om et konkret firma er registreret i RUT. (brink)