Finanslovsaftalen fra sidste år lovede fokus på det grænseoverskridende samarbejde i EU mod social dumping, men aftalen er endnu ikke fulgt op af konkret handling
Trekvart år efter vedtagelsen af Finanslov 2014 er der endnu ikke noget klar med hensyn til indsatsen mod de firmaer, der snyder og fupper og laver social dumping over grænserne, skriver Byggefagenes Samvirke i København.
Regeringens finanslovsaftale sidste år med Venstre og Konservative afsatte 74 mio. kr. årligt de næste tre år til styrket indsats mod social dumping de næste tre år. Et af punkterne handler om, at styrke samarbejdet med de andre EU-lande når gælder udenlandske firmaer, som arbejder i Danmark. Forudsætningen for at kunne udstationere i Danmark er f.eks., at man rent faktisk også har aktivitet i ”hjemlandet.”
Men det kræver samarbejde at få de oplysninger frem. Fagbevægelsen oplever alt for ofte, at udenlandske firmaer ”løber for regningen”, selvom de har indgået overenskomster med danske virksomheder. Det er stort set en håbløs opgave at kradse pengene ind, når jobbet er gjort og alle er væk.
Derfor spurgte Byggefagene allerede i februar beskæftigelsesministeriet, hvordan aftalen om samarbejde med andre lande blev omsat i praksis. Det var der ingen konkrete svar på.
I juni rykkede Byggefagene endnu engang for svar, og fik at vide, at, ”der arbejdes og udveksles mellem ministerierne, men der er ikke noget klar endnu, så der er ikke rigtig flere detaljer at tilføje”. Der er heller ikke nogen ’deadline’ for, hvornår der skal ligge et resultat. Og der ventes heller ikke sådan en, oplyste ministeriet dengang.
Arbejder fortsat på sagen
Tre måneder senere, i september, spørger bygsam.dk igen til sagen, og denne gang er svaret fra ministeriets pressemedarbejder Anne Bjørn:
– Der arbejdes fortsat på at få det samlet. Det er noget, der arbejdes med på diplomatisk plan, og som tages op i forskellige sammenhænge. Det er, når embedsmændene mødes og snakker, at man tager det op. Hvad der konkret snakkes om, er ikke omfattet af aktindsigten, før de er færdige.
– Færdige med hvad? Hvem er det, der ved noget om det?
– Det om fagbevægelsens lønkrav for eksempel over for et udstationerende firma, eller om hvorvidt firmaet har en procentdel produktion i hjemlandet, det er ikke sikkert, at det er noget, der høre hjemme i vores ministerium, det kan også være i f.eks. Erhvervsministeriet, siger Anne Bjørn.
Stærkt bekymrende
De henholdende svar fra ministeriet får nu Enhedslistens ordfører på området, Finn Sørensen på banen. Han har skriftligt spurgt beskæftigelsesministeren, om hun ”finder ministeriets indsats tilfredsstillende i forhold de spørgsmål Byggefagene Samvirke har rejst overfor ministeriet.”
– Det er stærkt bekymrende, at Byggefagenes Samvirke ikke kan få svar på deres spørgsmål. Det kunne tyde på, at der skal strammes op i forhold til opfølgning på indsatsen imod social dumping, siger Finn Sørensen, som også vil rejse spørgsmålet i finanslovsforhandlingerne.
Partiet vil desuden foreslå øget og skærpet myndighedskontrol, lovgivning om kædeansvar for hovedentreprenører og lovgivning om arbejdsklausuler i kommunerne.
– Jeg forventer at vi skal følge op på aftalen om ID-kort i byggeriet, og vil i den forbindelse foreslå, at der indføres noget lignende i rengøringsbranchen, siger Finn Sørensen. (brink)
