Regeringen giver EU et skønmaleri beskæftigelsespolitikken.
Den årlige redegørelse, hvor regeringen fortæller EU Kommissionen, hvordan Danmark lever op til EU beskæftigelsesstrategi, den såkaldte Lissabon strategi er på gaden. Og det er et rent skønmaleri af situationen, mener Ole Jensen Fagbevægelsen mod Unionen.
NAP hedder redegørelsen, som er en slags tilbagemelding til den store skolelærer om, hvordan det går i hvert enkelt EU land med dels at opfylde de 10 overordnede krav, som blev vedtaget ved topmødet i Lissabon, dels at leve op til mere specifikke krav fra Kommissionen til de enkelte lande.
– I NAP’en tager regeringen hele paletten i brug for at fremstille et skønmaleri af situationen. Dels henviser man til arbejdsmarkedsreformen ”Flere i arbejde”, og så krydrer man det med henvisninger til strukturreform, sygedagpengereform og lidt fra andre politikområder, siger Ole Jensen.
– Når man læser redegørelsen, så får man indtrykket af, at det går godt i Danmark. Vi ligger langt over de krævede målsætninger, f.eks. når det gælder andelen af beskæftigede og andelen af ældre på arbejdsmarkedet. Og regeringen kan svare for sig, f.eks. når det gælder Kommissionens krav om lavere skat på arbejde, siger han.
EU-krav til de arbejdsløse
Problemet med både EU’s og regeringens beskæftigelsesstrategi er, at det i virkeligheden ikke handler om, hvordan man skaber flere arbejdspladser. I stedet handler det om, hvordan man behandler de arbejdsløse, mener Ole Jensen.
– Kommissionens beskæftigelsespolitik handler om, hvordan man kan sikrer, at der står flest mulige klar til at arbejde, når markedet har brug for det. Det skal ske med trusler mod de ledige, lavere skat og fjernelse af barrierer. Fleksibilitet er et nøgleord, som dækker over at man skal nedbryde barrierer og dermed de rettigheder, som i dag er sikret i overenskomsterne, siger han.
– Det er regeringen helt enig i, og NAB er en bekræftelse på, at man er i fuld gang med at gennemføre det herhjemme. Jobbene skal vokse frem, når man letter erhvervslivets ”byrder”, derfor handler det om lettelser til dem: Lavere skat, billig arbejdskraft og færre rettigheder, så det frie marked kan udfolde sig.
– Det fremstillet så smukt og venligt, f.eks. når regeringen omtaler sin handlingsplan for nedbringelse af sygefravær. Eller når det gælder bekæmpelse af langtidsledighed. Medicinen er kontaktforløb og løntilskudsjob. Regeringen fremhæver, at der ekstraordinært er skaffet 4.000 ekstra job. Men når man ved, at mange af dem skulle have været formidlet som ordinære job, så er det uanstændigt at fremhæve det som en succes, men det er kendetegnende for rapporten, man bruger alle kneb, siger Ole Jensen.
Deregulering og mere marked
EU Kommissionen lægger op til en revision af målene for beskæftigelsen, men det ændrer ikke ved problemets kærne, mener Ole Jensen:
– Revisionen lægger op til endnu mere deregulering og endnu mere frit marked, det er i modstrid med lønmodtagernes interesser. Problemet er den politik, som lægger bag Kommissionens krav til landene. At vi så tilfældigvis ligger bedre med hensyn til beskæftigelsesprocent både generelt og blandt de ældre, så vi ikke har de problemer, som Kommissionen vil have løst. I stedet har vi brug for at få skabt nye arbejdspladser til erstatning til dem som forsvinder, men det mangler Kommissionens politik en fornuftig hensyntagen til. De nye medlemslande har enorme arbejdsløshedsproblemer, selvom det ikke er fleksibilitet, der mangler i de lande.
– Vi mangler en politik for, hvad der skal ske i den omstillingsfase, hvor arbejdspladserne flytter eller nedlægges. Hvad gør vi? Her hjælper nok så mange kontaktforløb intet, det handler om at styrke beskæftigelsen. Men der mangler bud på hvordan, både her og på europæisk plan, siger Ole Jensen. (brink)
18.10.04