Finn Sørensen, Fagbevægelsen Mod Unionen besøgte den maltetiske fagbevægelse inden Malta går til afstemning om EU d. 8. marts.
Rapport fra besøg hos GWU på Malta
Af Finn Sørensen
Undertegnede var på Malta fra om aftenen d. 4. februar til om morgenen d. 6. februar 2003. Jeg var inviteret af GWU – General Workers Union – den største Fagforening på Malta. Kontakten var formidlet af Betty F. Carlsson fra Stop Unionen.
Formålet med besøget var – som repræsentant for Fagbevægelsen mod Unionen – at fortælle vores maltesiske kolleger om de danske erfaringer med medlemskabet af EU.
Anledningen var den forestående folkeafstemning om Maltas medlemskab af EU, som finder sted d. 8. marts.
I løbet af det – alt for korte besøg – holdt jeg møde med GWU´s ledelse repræsenteret af President Salvo Sammut, Generalsekretær Tony Zarb og International Sekretær Michael Parnis. Her orienterede de mig om situationen på Malta, med hensyn til EU-debatten, og om GWU´s linje (se nedenfor). Jeg orienterede om situation i Danmark, og vi drøftede situationen i den europæiske fagbevægelse, med hensyn til EU-spørgsmålet. Vi var enige om, at vi mere systematisk burde samle kritikere og modstandere af EU.
Om aftenen d. 5. februar holdt jeg et indlæg på et åbent møde for GWU´s medlemmer. Der deltog ca. 4-500 medlemmer af GWU. Pressen var også inviteret. (Mit indlæg vedhæftet). På mødet var der også indlæg af President Salvo Sammut og Generalsekretær Tony Zarb. Mødet fik en relativt pæn omtale med nogenlunde loyale referater af indlæggene i de 2 borgerlige aviser: The Times of Malta, og The Independent.
Jeg nåede også at besøge øernes eneste egentlige bryggeri Farsons, og smage på deres udmærkede Cisk Lager og Cisk Premium. Her blev jeg vist rundt af Gaetano Mercieca, der er GWU-sekretær for blandt andet drikkevarebranchen. Efter danske forhold, er det et lilleput bryggeri. Der produceres kun ca. 140.000 hl. Øl og ca. lige så meget læskedrik om året. Men det er der ca. 400 ansatte til – nogenlunde samme antal som på Carlsbergs 2 bryggerier i Danmark – hvor der produceres ca. 13 gange så meget!
Guld og grønne skove – eller ren katastrofe
Debatten op til folkeafstemningen er mildt sagt meget hidsig, så jeg følte mig helt hjemme! Det mindede meget om slutspurten op til 1972, Maastricht, Edinburgh og Euro-afstemningen.
Tilhængerne – anført af det konservative National Party – lover guld og grønne skove, hvis malteserne stemmer ja. Malta vil få adgang til det store europæiske marked, maltesiske firmaer vil optimistisk ekspandere, og oprette virksomheder i alle europæiske storbyer. Europæiske firmaer vil nærmest bombardere Malta med nye jobs. Omvendt vil Malta opleve en økonomisk katastrofe, hvis der bliver stemt nej (jeg har IKKE smurt tykt på, tilhængerne argumenterer virkelig sådan!). Det store ”hit” for tilhængerne, mens jeg var der, var en konference for arbejdsgiverne i hotel- og restaurationsbranchen, der var rørende enige om, at alle turisterne ville blive væk, hvis Malta stemte nej! Og ingen journalister stillede det – ellers naturlige spørgsmål – hvorfor det så er gået så godt med turismen i alle de foregående år.
Også på Malta er det tilhængerne, der sidder på pengene og på medierne, og man skyer ingen midler for at holde modstanderne ude af debatten (samtidig med at man i et noget hysterisk tonefald angriber deres argumenter). Især angribes GWU – naturligt nok, da de er de mest markante modstandere, og i øvrigt øens stærkeste organisation, med knap 50.000 medlemmer. GWU har for eksempel haft umådelig svært ved at få adgang til TV (som er 100 % borgerligt styret). Da de endelig fik et interview igennem med generalsekretæren, blev det bragt lørdag aften kl. 10.00, hvor folk på Malta laver det samme som i Danmark på det tidspunkt – nemlig alt andet end at interessere sig for politik!
De borgerlige får støtte fra 2 mindre fagforeninger på øerne. Fagbevægelsen er splittet efter politiske linjer.
Utydelig Labour-kampagne
Labour partiets kampagne fik jeg ikke rigtig noget indtryk af, i de 3 dages Malta-aviser jeg læste. Iflg. GWU-lederne, så ser Labour ledelsen gerne, at der bliver stemt nej d. 8. marts. Men Labour lederen Alfred Sant kommer med en noget utydelig melding, idet han anbefaler folket 1 af 3: At stemme nej, eller stemme blankt, eller at skrive ”Viva Malta” på stemmesedlen. Igen iflg. GWU-lederne skulle det være ud fra en frygt for at isolere sig fra et – forventeligt – ja-flertal i befolkningen. Labour-lederen har sikkert også det kommende parlamentsvalg i baghovedet. Det regerende Nationalpartiet sætter først dato på parlamentsvalget, når folkeafstemningen er overstået. Hvis det bliver et ja, formoder GWU, at der slås til med et hurtigt parlamentsvalg. Ved et nej, skal regeringen bruge mere tid til at samle kræfter.
GWU-kampagne: Hvem bliver ramt?
GWU har engageret sig meget kraftigt i valgkampen. Det sker i form af en lang række møder med medlemmerne, og agitation over for deres vidt forgrenede net af tillidsrepræsentanter, samt i deres daglige avis l´orizzon (maltesisk sproget). De fører en meget sober argumentation, som går ud på, at i den nuværende situation er det ikke i befolkningens interesse med et fuldt medlemskab. De sætter spørgsmålstegn ved regeringens løfter, og påpeger, at i de 10 år hvor Malta har været på ansøgerlisten – og altså skulle have et konstruktivt forhold til EU – er Maltas eksport til EU faldet med 30 %. De frygter hårdere konkurrence, og at visse sektorer af økonomien vil blive ramt af medlemskabet.
Det har de faktisk også belæg for. Premierminister Eddie F. Adami har – uden at konkretisere det – indrømmet at visse sektorer af samfundsøkonomien nok vil blive ramt af medlemskabet. Kommissær Verheugen – der også har været på besøg på Malta – er kommet med lignende udtalelser. Generalsekretæren Tony Zarb hamrer naturligvis løs på disse blottelser, og forlanger ærlig snak om, hvem der bliver ramt. Det kan han ikke få svar på, så han peger selv på, at havnearbejdere, luftfartspersonale, skibsværftsarbejdere og offentligt ansatte er grupper, som meget vel kan blive berørt beskæftigelsesmæssigt.
EØS-aftale?
Jeg spurgte naturligvis, hvad GWU´s alternativ så var. De nikkede på spørgsmålet, om det var en EØS-aftale de ønskede, men jeg er ikke sikker på, at det er så grundigt bearbejdet, og jeg har heller ikke set det så konkret beskrevet i deres publikationer. Deres argumentation går mere på, at det er vigtigt for Malta også at holde døren åben mod øst og mod syd – placeret som de jo er, midt i Middelhavet. De var klar over, at en EØS aftale ville betyde, at de skulle følge reglerne for det indre marked, uden at have ”indflydelse”, men det bekymrede dem tydeligvis ikke. De sidder jo i EFS´ styrelse, og er derfor fuldt klar over, at det at ”sidde med ved bordet” for et lille land ikke er ensbetydende med at have indflydelse!
Fuld fart på
Som sagt, der er fuld fart på debatten.
Min fornemmelse er, at temmelig mange i den 360.000 ”store” befolkning forholder sig til spørgsmålet. Der var en meget engageret stemning på det medlemsmøde jeg deltog i, og ganske flot at 500 mødte frem en dødssyg onsdag aften, hvor det stormede, haglede og regnede, og temperaturen omkring 5 grader – et vejr, som malteserne bestemt ikke kan lide. Også hotelportieren ville diskutere EU. Og flypersonalet: Da jeg rejste hjem næste morgen, blev jeg kontaktet af en steward og en stewardesse. De havde læst i avisen om mødet aftenen før, og ville gerne have uddybet mine synspunkter, så en del passagerer måtte vente på drinks´ne! Jeg havde indtryk af, at de 2 kolleger var vældig godt inde i sagerne.
Gennemorganiseret
Baggrunden er uden tvivl, at befolkningen er gennemorganiseret. I hver by og bydel med respekt for sig selv er der en klub for Labour Partiet, en klub for National Partiet og en ”band club” for musik og dans. Selv disse ”band clubs” er delt op efter det store skel mellem ”de blå” (Nationalpartiet) og ”de røde” (Labour), og mange ”band clubs” tager aktivt del i politiske kampagner, på den side, de nu tilhører. Øen har jo også nogle stolte socialistiske og socialdemokratiske traditioner. Efter uafhængigheden i 1964 lykkedes det jo faktisk at opbygge en samfund, der hvad velfærd og demokratisk liv angår, godt kunne måle sig med de skandinaviske samfund. Flere års borgerligt styre har dog medført mange forringelser.
Finn Sørensen 17. februar 2003
Fakta om GWU
GWU står for General Workers Union. Det betyder, at de organiserer i alle sektorer af samfundet, altså en pendant til engelske Transport and General Workers Union og danske SiD – som GWU i øvrigt også har kontakter med, ligesom de er involveret i Dansk Folkeferies ”Danish Villlage” på Øen.
GWU er øens største fagforening. De siger selv, at de organiserer ca. 55 % af de organiserede arbejdere, og at det svarer til ca. 67-70 % af den samlede arbejdsstyrke.
Det er ganske billigt at være medlem, sølle 25 maltesiske cent om ugen (ca. 5 kr.!).
Ikke desto mindre er GWU en magtfuld organisation, med et stort fagforeningshus fuldt af aktivitetstilbud til medlemmerne, heriblandt mere end 100 forskellige uddannelsestilbud til medlemmer og tillidsrepræsentanter. De udgiver også et dagblad l´orrizzon, ligesom de magter at invitere en række udenlandske gæster til at give deres besyv med i EU-debatten.
Baggrunden er, at kooperationen lever i bedste velgående på Malta. GWU driver nogle profitable virksomheder, med tilsammen mere end 300 ansatte – et cargo-firma, som sidder på al cargo i Maltas havn, et trykkeri og et forsikringsselsskab. De har også deres eget rejseselskab.
GWU er medlem af EFS – den Europæiske Faglige Sammenslutning.
Hvis du vil vide mere om GWU, så klik på www.gwu.org.mt
Hvis du vil have et hurtigt overblik over Malta, historie og andre fakta, så klik på www.leksikon.org