Se hele aftalen om hjemmearbejde i EU
- Generelle betragtninger
I forbindelse med den europæiske bekæftigelsesstrategi, har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle aftaler, der skal modernisere arbejdstilrettelæggelsen, inklusive fleksible arbejdsforhold, med det formål at gøre virksomheder produktive og konkurrencedygtige og opnå den nødvendige balance mellem fleksibilitet og sikkerhed.
I forbindelse med det andet trin af konsultationerne om modernisering og forbedring af arbejdsrelationerne, opfordrede Europa-Kommissionen arbejdsmarkedets parter til at indlede forhandlinger omkring telearbejde. Den 20. september 2001 annoncerede CEEP, UNICE/UEAPME, EFS (og kontaktudvalget for EUROCADRES/CEC) deres hensigt om at indlede forhandlinger med det formål, at få implementeret en aftale mellem medlemmerne af de underskrivende parter i medlemsstaterne samt det Europæiske Økonomiske Samarbejdes lande. Gennem disse ønskede de at bidrage til forberedelsen af overgangen til en vidensbaseret økonomi og et vidensbaseret samfund, som det blev vedtaget under Det Europæiske Råds topmøde i Lissabon.
Betegnelsen telearbejde dækker over et bredt spektrum af forskellige omstændigheder og forskellige måder at udføre det på, og er et område i rivende udvikling. Derfor har arbejdsmarkedets parter valgt en definition af telearbejde, som tager højde for forskellige former for regelmæssigt telearbejde.
Arbejdsmarkedets parter ser telearbejde både som en måde, hvorpå virksomheder og offentlige forvaltninger kan modernisere arbejdstilrettelæggelsen, og som en måde hvorpå arbejdstagerne kan forene arbejdslivet og det sociale liv og give dem større frihed i forbindelse med udførelsen af deres arbejdsopgaver. Hvis man i Europa vil udnytte informationssamfundets fulde potentiale, bør man opmuntre denne nye form for arbejdstilrettelæggelse på en sådan måde, at fleksibilitet og sikkerhed går hånd i hånd, og således at man øger kvaliteten af jobbene, og endelig, at man øger mulighederne for at involvere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.
Denne frivillige aftale sigter på at fastlægge en generel ramme på det europæiske plan, som skal implementeres af medlemmerne af de underskrivende parter i overensstemmelse med de fremgangsmåder og den praksis arbejdsmarkedets parter i medlemslandene normalt anvender. De underskrivende parter opfordrer også deres medlemsorganisationer i ansøgerlandene til at implementere denne aftale.
Implementeringen af denne aftale udgør ikke et gyldigt grundlag for at forringe det generelle niveau af beskyttelse, som finder anvendelse på de arbejdstagere, der omhandles i nærværende aftale. Medlemmer af de underskrivende parter skal i forbindelse med aftalens gennemførelse undgå unødvendige byrder for små og mellemstore virksomheder.
Denne aftale er ikke til hinder for arbejdsmarkedets parters ret til, på passende niveau, inklusive på europæisk niveau, at lave aftaler som tilpasser og/eller supplerer denne aftale på en måde, som tager højde for de specifikke behov, som de berørte arbejdsmarkedets parter måtte have.
- Definition og anvendelsesområde
Telearbejde er en måde, hvorpå man tilrettelægger og/eller udøver sit arbejde, idet man anvender informationsteknologi, indenfor rammerne af en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, hvor arbejdet, som kunne være udført på arbejdsgiverens forretningssted, udføres fra et andet sted end arbejdsgiverens forretningssted på regelmæssig basis.
Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.
- Frivillighed
Telearbejde er frivilligt for arbejdstageren såvel som for den pågældende arbejdsgiver. Telearbejde kan udgøre en del af arbejdstagerens oprindelige jobbeskrivelse, eller arbejdstageren kan efterfølgende overgå til telearbejde på baggrund af en frivillig ordning.
I begge tilfælde har arbejdsgiveren pligt til skriftligt at oplyse telearbejderen om de væsentlige punkter i arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet, i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/533 EØF, inklusive information om gældende kollektive aftaler, arbejdsbeskrivelse m.m. De specifikke forhold som telearbejde medfører, kræver normalt yderligere skriftlig information om hvilken afdeling, telearbejderen er tilknyttet, hans/hendes nærmeste foresatte eller andre kontaktpersoner som han/hun kan rette spørgsmål til af professionel eller personlig karakter, afrapportering m.m.
Hvis telearbejde ikke er en del af den oprindelige jobbeskrivelse, og arbejdsgiveren tilbyder arbejdstageren telearbejde, kan arbejdstageren acceptere eller afvise dette tilbud. Hvis en arbejdstager udtrykker et ønske om at udføre telearbejde, kan arbejdsgiveren acceptere eller afvise denne anmodning.
Overgangen til telearbejde som sådan har ikke indflydelse på telearbejderens ansættelsesstatus, idet denne overgang kun ændrer måden hvorpå arbejdet udføres. Hvis en arbejdstager afviser at overgå til telearbejde, udgør dette som sådan ikke en gyldig grund til at afbryde ansættelsesforholdet eller at ændre dennes arbejdsbetingelser og vilkår.
Hvis telearbejde ikke er en del af den oprindelige jobbeskrivelse, kan beslutningen om at overgå til telearbejde omstødes ved individuel og/eller kollektiv aftale. Denne omstødelse kunne medføre en tilbagevenden til arbejdsgiverens forretningssted på arbejdstagerens eller på arbejdsgiverens opfordring. Måderne hvorved denne tilbagevenden finder sted fastsættes ved individuel og/eller kollektiv aftale.
- Ansættelsesvilkår
For hvad angår ansættelsesvilkår nyder telearbejdere de samme rettigheder som sammenlignelige arbejdstagere på virksomheden, som fastlagt ved den lovgivning, der finder anvendelse på dette område, samt ved kollektive aftaler. Men for at kunne tage specifikke forhold vedrørende telearbejde i betragtning, kan det være nødvendigt at udarbejde specifikke supplerende kollektive og/eller individuelle aftaler.
- Databeskyttelse
Arbejdsgiveren er ansvarlig for at tage passende forholdsregler, navnlig i forbindelse med software, med det formål at sikre en beskyttelse af de data, som anvendes og behandles af telearbejderen i arbejdsøjemed.
Arbejdsgiveren skal informere telearbejderen om al relevant lovgivning og om virksomhedsregler om databeskyttelse.
Det er telearbejderens ansvar at efterleve disse regler.
Arbejdsgiveren skal især informere telearbejderen om:
¡ enhver indskrænkning i forbindelse med anvendelsen af IT-udstyr eller værktøjer såsom Internettet.
¡ hvilke sanktioner der foreligger, hvis arbejdstageren ikke efterlever ovennævnte indskrænkninger.
- Privatlivets fred
Arbejdsgiveren skal respektere telearbejderens ret til beskyttelse af privatlivets fred.
Såfremt kontrolforanstaltninger indføres, skal de være proportionale med hensigten og indføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler.
- Udstyr
Alle anliggender vedrørende arbejdsudstyr, erstatningsansvar og omkostninger skal være klart definerede før telearbejdet påbegyndes.
Som hovedregel er arbejdsgiveren ansvarlig for at tilvejebringe, installere og vedligeholde det arbejdsudstyr, som er nødvendigt for at kunne udføre regelmæssigt telearbejde, medmindre telearbejderen anvender sit eget udstyr.
Hvis telearbejde udføres på regelmæssig basis, skal arbejdsgiveren kompensere for eller afholde omkostninger direkte afledt af arbejdet, i særdeleshed de omkostninger, som relaterer sig til kommunikation.
Arbejdsgiveren skal stille passende teknisk brugerstøtte til rådighed for telearbejderen.
Arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med national lovgivning og kollektive aftaler for tab eller beskadigelse af det udstyr og de data, som anvendes af telearbejderen.
Telearbejderen skal udvise den fornødne omhu med det udstyr, som han/hun har fået stillet til rådighed og må ikke indsamle eller sprede ulovligt materiale over Internettet.
- Sundhed og sikkerhed
Arbejdsgiveren er ansvarlig for beskyttelse af telearbejderens arbejdsmiljø i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/391/EØF og relevante datterdirektiver, national lovgivning og kollektive aftaler.
Arbejdsgiveren skal informere telearbejderen om virksomhedens politikker angående sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og i særdeleshed om krav til skærmterminaler. Telearbejderen har pligt til at følge disse sikkerhedspolitikker på korrekt vis.
Med henblik på at sikre at gældende arbejdsmiljøbestemmelser efterleves, skal arbejdsgiveren, arbejdstagernes repræsentanter og/eller de relevante myndigheder have adgang til telearbejderens arbejdssted, indenfor rammerne af national lovgivning og kollektive aftaler. Hvis telearbejderen arbejder hjemmefra, er en sådan adgang betinget af forudgående varsel samt hans/hendes accept. Telearbejderen har ret til at anmode om kontrolbesøg.
- Organisering af arbejdet
Indenfor rammerne af gældende lovgivning, kollektive aftaler og virksomhedens regler, organiserer telearbejderen selv sin arbejdstid.
Telearbejderens arbejdsbyrde og præstationsnormer skal svare til den arbejdsbyrde og de præstationsnormer, der gælder for en sammenlignelig arbejdstager, der arbejder på arbejdsgiverens forretningssted.
Arbejdsgiveren sikrer, at der gøres tiltag til at forhindre telearbejderen i at blive isoleret fra arbejdsfællesskabet i virksomheden, eksempelvis ved at give ham/hende mulighed for at mødes regelmæssigt med kolleger samt adgang til information om virksomheden.
- Uddannelse
Telearbejdere skal have den samme adgang til uddannelse og de samme muligheder for karriereudvikling som sammenlignelige arbejdstagere på arbejdsgiverens forretningssted, og er underlagt de samme vurderingspolitikker som disse andre arbejdstagere.
Telearbejdere skal have passende uddannelse i anvendelse af det udstyr, der stilles til rådighed, og i de karakteristika, der kendetegner denne form for organisering af arbejdet. Telearbejderens arbejdsleder samt hans/hendes nærmeste kolleger kan også have behov for undervisning i denne form for arbejde, og dets ledelse.
- Kollektive rettigheder
Telearbejdere har de samme kollektive rettigheder som arbejdstagere, der arbejder på arbejdsgiverens forretningssted. Der må ikke opstilles nogen hindringer for telearbejderens kommunikation med arbejdstagerrepræsentanter.
De betingelser, der er for at deltage i samt for at lade sig opstille til valg til organer, der repræsenterer arbejdstagere, eller hvor arbejdstagerne er repræsenterede gælder også for telearbejdere. Telearbejdere skal medtages i beregninger med henblik på at fastsætte tærskler for organer med arbejdstagerrepræsentation, i overensstemmelse med europæisk og national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis. Det skal fra begyndelsen fastlægges hvilken virksomhed telearbejderen er knyttet til med henblik på udøvelsen af hans/hendes kollektive rettigheder.
Arbejdstagernes repræsentanter skal informeres og konsulteres i forbindelse med indførelsen af telearbejde i overensstemmelse med europæisk og national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis.
- Implementering og opfølgning
I tilknytning til artikel 139 skal denne europæiske rammeaftale implementeres af medlemmerne af CEEP, UNICE/UEAPME og EFS (og kontaktudvalget for EUROCADRES/CEC) i overensstemmelse med de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter i medlemslandene normalt anvender.
Denne implementering vil blive gennemført indenfor tre år fra underskrivelsen af nærværende aftale.
Medlemsorganisationerne vil rapportere om implementeringen af denne aftale til en ad hoc gruppe, udpeget af de underskrivende parter, under Udvalget for den sociale dialog. Denne ad hoc gruppe vil forberede en fælles rapport omhandlende de tiltag, som tages i forbindelse med implementeringen. Rapporten vil blive forberedt indenfor fire år fra underskrivelsen af nærværende aftale.
Hvis der skulle opstå spørgsmål angående nærværende aftales indhold, kan de involverede medlemsorganisationer henvende sig til de underskrivende parter, enten i fællesskab eller enkeltvis.
De underskrivende parter skal foretage en revision af nærværende aftale fem år fra underskrivelsen hvis en af de underskrivende parter anmoder herom.