– Vi er på afveje og i gang med at underminere det offentlige sundhedsvæsen. Privatiseringen er et demokratisk problem, hvis demokrati betyder fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, så er demokratiet i fare, sagde Kristina Robins i sit oplæg på konferencen, ”Smelter demokratiet”. Hun er næstformand i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden.
– Udviklingen i sundhedsvæsenet handler om politik. Privatisering er en del af en større helhed, en liberalistisk udvikling, som har bl.a. indebærer en markedsgørelse af hele velfærdssamfundet.
Det er vigtigt at spørge sig selv: Hvor bevæger sundhedsvæsenet sig hen? Hvordan ønsker vi fremtidens sundhedsvæsen skal se ud? Og tro på at vi kan være med til at påvirke det, sagde Kristina Robins.
– Tendensen går imod tiltagende markedsstyring og privatisering, der har mærkbare konsekvenser for os alle. Der indføres markedsvilkår og konkurrencelignende tilstande i det offentlige, som har ført til nyopstået konkurrence mellem et offentligt og et privat sundhedstilbud. Det er en service og markedsorientering, der trækker på nyliberalistisk ideologi og argumentation, der sætter fundamentale spørgsmålstegn ved den hidtidige offentlig organisation. Det forandrer den måde tingene bliver styret på, og det forandrer de værdier og holdninger, som præger sundhedsvæsenet. Men det sker langsomt, derfor kan det være svært at gennemskue, sagde hun.
Sundhedsvæsenet bliver i stigende grad styret efter de såkaldt New Public managements principper, som betyder at den økonomiske tænkning fra det private erhvervsliv overføres til det offentlige sundhedsvæsen.
– Konkurrence præger tankegangen og arbejdet. Der er ikke kun konkurrence mellem offentlige og private, men også mellem afdelinger indbyrdes. Det har ført til konstante krav til øget produktivitet og dermed øget stress. Samtidig vokser kontrollen og kravet om dokumentation – det tager tid fra den egentlige opgave, patienterne. Det fører til mistillid og er med til at fjerne helhedstilgangen til patienten. Det bliver økonomi frem for faglighed, der styrer, sagde Kristina Robins.
Global bølge
Hun ser udviklingen som en del af en global bølge, hvor især erfaringerne fra New Zealand er skræmmende.
– Lige nu er EU’s sundhedsdirektiv til høring. Der lægges op til, at sundhed er en europæisk tjenesteydelse. Det kan mere marked og mindre national kontrol med sundhedsvæsnet. Det og en social skævvridning i form af ulige adgang til sundhedsydelserne.
– Vi er på afveje markedsstyring og økonomitænkningen med til at underminere de værdier, der hidtil har været bærende i vores velfærdssamfund såsom solidaritet, lighed og fællesskab, sagde Kristina Robins.
Den private sektor vokser
Uanset at regeringen bliver ved med at påstå, at den private sektor kun udgør en forsvindende del af sundhedsvæsenet, så viser de tørre tal, at den private sektor vokser.
– Det er vigtigt at holde fast i, at kendsgerningen er, at privatiseringen accelererer, det er nu, hvis vi skal være med til at ændre det. Konkurrencen foregår på ulige vilkår, der er en dobbelt skævvridning, hvor de private sygehuse både kan fravælge ”tunge” patienter og får bedre økonomiske vilkår. Det sætter gang i en ond spiral, hvor det offentlige mangler erfaren personale og økonomi, sagde Kristina Robins.
– Det er for nemt for politikerne, når de kun fokuserer på ventelister i stedet for at få en debat om, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikles. Men det skal ikke være nemt for dem at undgå den debat. Regeringen holder stædigt fast i, at der skal være fri og lige adgang til sundhedsvæsenet med det offentlige som hovedleverandør. Men deres handlinger viser det modsatte. Og det vil føre til ulighed og et a og b hold. Markedsstyring er en trussel mod de demokratiske værdier og den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet, sagde hun.
Forsikringer baner vej for ulighed
Private sundhedsforsikringer er i hastig vækst. I dag er ca. 850.000 borgere omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
Staten mister årligt 3-400 millioner kr. pga. de fradragsberettigede sundhedsforsikringer.
– Hvis ikke staten på denne måde ”hjalp”, ville det private område ikke være i stand til at vokse i samme grad. Forsikringsselskabernes brancheforening mener, at sundhedsforsikringer er kommet for at blive, men indrømmer samtidig at det efterlader en stor del af befolkningen på B-holdet. De foreslår at det offentlige betaler forsikring for alle. Men hvis det offentlige skal betale for forsikringerne, så giver det meget mere mening at betale direkte for behandlinger uden at selskaber skal få fortjeneste som ”mellemmand”. Mange forsikringsselskaber ejer desuden privathospitalerne, det giver stof til eftertanke, sagde Kristina Robins.
Fagbevægelsens ansvar
– Historisk har fagbevægelsen kæmpet for demokrati og for lighed i samfundet. Meget er nået netop fordi fagbevægelsen har taget kampen. Nu står vi overfor en udfordring: Individ kontra fælleskab. Borgerne får nye valgmuligheder og er tilbøjelige til at vælge kortsigtede løsninger til fordel for dem selv, med risiko for at det fører til et dårligere resultat for kollektivet. Det giver også fagbevægelsen nogle dilemmaer, sagde hun.
– Sygeplejersker ønsker et stærkt offentligt sundhedsvæsen, men hvis de bliver tilbudt en sundhedsforsikring, så vil mange gerne have den. Det stiller os i et dilemma, skal vi som fagforening sige ja til at tage sundhedsforsikring med i overenskomsterne, eller skal vi afvise det af ideologiske grund og risikerer at miste medlemmer, sagde Kristina Roberts.
– Det er vigtigt at holde fast i at befolkningen vil et offentligt sundhedsvæsen Så vi har et grundlag, hvordan vender vi så udviklingen? Fagbevægelsen har en vigtig rolle. Vi skal sikre mere oplysning, vi skal gå ind i debatten og synliggøre konsekvenserne af den udvikling. Det kan være med til at rejse kravet nedefra om at få vendt udviklingen, sagde hun. (brink)
