Den portugisiske forfatningsdomstol underkender igen nedskæringer
Torsdag aften underkendte den portugisiske forfatningsdomstol regeringens angreb på pensionerne for de offentligt ansatte.
Pensionerne skulle have været skåret med 10 procent, som et led i de besparelser Portugal har lovet EU og den internationale valutafond at gennemføre næste år. Besparelsen svaret til knap tre milliarder kroner og udgør 12 procent af de samlede besparelser, som er aftalt med Trojkaen.
Hvis regeringen skal leve op til aftalen med EU om at budgetunderskuddet skal nå ned på fire procent næste år, skal den ud at finde besparelsen andre steder.
De 13 dommere i forfatningsdomstolen var enige om at dømme besparelsen ude. Domstolen har tidligere på året afvist besparelser, fordi de var i strid med forfatningen. I april underkendte de en besparelse på godt fem milliarder i dette års budget, penge som regeringen så har sparet ved at skære andre steder. (brink)






