Aftale om lån varsler kæmpe nedskæringer i Portugal, regningen går blandet andet til pensionisterne som kommer til at betale del af Portugals gæld
Portugals socialdemokratiske forretningsministerium indgik tirsdag en aftale om det gigantiske lån med EU og IMF. Med til aftalen hører også en række krav til nedskæringer, som landet skal gennemføre for at få lånet udbetalt. Portugal skal låne 581 milliarder kr. af EU og Den Internationale Valutafond. De skal delvist betales med lavere pension.
Det kommer til at gå ud over portugisernes pensioner, de vil blive lavere fremover, Portugal skal afvikle sin gæld.
Det er nemlig en af betingelserne for, at EU-landene og Den internationale Valutafond ( IMF) vil låne landet 581 milliarder kroner.
Selvom aftalen er på plads, og den fungerende ministerpræsident siger den er god, så er de præcise sparekrav, som Portugal skal gennemføre ikke offentliggjort endnu. Men lokale medier skriver, at nedskæringer i folkepensionen er en del af aftalen, men uddannelsesområdet, sundhedsområdet og mindstelønnen ikke forventes at blive berørt.
Men der er lagt op til voldsomme nedskæringer og udsalg af statslig ejendom, som det er set i Grækenland og Irland, der har fået tilsvarende lån.
Portugal skal bringe underskuddet på finansloven ned fra ni procent af bruttonationalproduktet i 2010 til 5,9 procent inden udgangen af 2011. Underskuddet skal yderligere skæres ned til 4,5 procent i 2012 og til tre procent i 2013, som EU kræver for at være med i euroen.
Portugals fungerende statsminister roser aftalen.
– Regeringen har indgået en god aftale, som forsvarer Portugal, sagde statsminister José Socrates i en tv-tale.
– Der findes selvsagt ikke økonomiske støtteprogrammer, som ikke er krævende. De tider, vi lever i, nødvendiggør, at vi yder en stor indsats, og der ligger mængder af hårdt arbejde forude. Lad ingen være i tvivl om det, sagde han.
Selvom aftalens detaljer ikke er offentgjort, så sagde Sócrates at spareprogrammet i store træk vil bygge på den plan, som blev forkastet af det portugisiske parlament i marts, og som udløste valget.
En portugisisk regeringstalsmand sagde til Associated Press, at hjælpepakken også vil omfatte hjælpepenge til Portugals banker, der kæmper med likviditetskriser.
Finansskepsis
Umiddelbart ser det ikke ud, som om finansmarkederne vil stille sig tilfreds med aftalen.
Den er ifølge Greg Salvaggio, chef for kapitalmarkeder i Tempus Consulting, simpelthen ikke god nok. Til nyhedsbureauet Reuters siger han: »Det minder meget om situationen i Grækenland sidste år, hvor det blot var et plaster på såret. Hvis man kigger på planerne for Grækenland, Irland og nu Portugal, så adresserer ingen af dem de underliggende strukturer, der skabte problemerne.«
Aftalen skal godkendes af samtlige 17 eurolande inden den kan træde i kraft. (brink)






