Den polske ambassade anbefaler dets entreprenører at undgå ”fagforeningstvang”, den skaber fjendebilleder, mener Malernes formand i København, Bo Rosschou
Fagbladet 3F har fået fingre i en manual fra den polske ambassade, som beskriver den danske fagbevægelses metoder i lidet flatterende vendinger.
I manualen beskylder ambassaden danske fagforeninger for at bruge kriminelle midler, når de vil have polske virksomheder til at aftale dansk løn:
“I praksis tvinger fagforeninger polske entreprenører, ved forskellige og ofte ulovlige handlinger, til at indgå overenskomster,” skriver ambassaden og konstaterer at, ”det resulterer i en betydelig reduktion af priskonkurrenceevner af de tjenester, de tilbyder.”
– Den polske ambassadør er på glatis når han forsvarer disse udsagn. Han er tilsyneladende ikke en del af vores århundrede, siger formanden for Malernes fagforening i Storkøbenhavn Bo Rosschou.
De polske entreprenører advares mod at indgå overenskomster med danske fagforeninger, da det kan blive dyrt.
”Man skal huske, at efter aftalens underskrivelse af en polsk virksomhed, får den danske fagforening adgang til virksomhedens dokumentationer og hvis der konstateres uregelmæssigheder, får den mulighed for at effektivt sagsøge entreprenøren ved en dansk domstol,” hedder det.
Men hvis man holder sig fra at skrive under, så er fagforeningerne afskåret fra at få oplysninger om forholdene:
– Man skal også være opmærksom på, at fagforeningers ansatte/funktionærer ingen ret har til at foretage kontrollen hos de polske virksomheder, der ikke er part i de kollektive overenskomster, således de polske entreprenører er ikke forpligtet til at forsyne dem med nogen oplysninger om virksomheden, lønniveauet, antallet af ansatte, osv., står der direkte i manualen.
I stedet opfordres entreprenørerne til at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation som f.eks. Dansk Byggeri. Og så minder den polske ambassade om, at ”ingen af de danske ordregivere kan tvinge en polsk underleverandør til at tiltræde en kollektiv overenskomst.” Men endnu bedre er det selvfølgelig, hvis ordregiveren heller ikke har overenskomst, så ”er fagforeningens argumentations styrke stort set ikke eksisterende. Tilsvarende gælder ved levering af tjenesteydelser til private personer over for hvem fagforeningers magt også er marginal”, hedder det.
Fjendebilleder
– Vi har længe haft et klart indtryk af, at den polske ambassade er mere optaget af at tegne et fjendebillede af fagbevægelsen, end at lægge op til et informativt samarbejde. Det vil derfor være godt, hvis ambassadøren får et kraftigt vink fra Danmark om, at den polske ambassade skal lægge stilen om, siger Bo Rosschou.
Og det er måske på vej. Afsløringen af manualen har fået beskæftigelsesministeren til at pudse sine embedsmænd på ambassaden for ”at rydde eventuelle misforståelser af vejen”, som hun formulerer det til Fagbladet.
Hos Malernes fagforening minder man om, at fagforeningen har kørt et stort projekt for at integrere østeuropæiske arbejdere:
– Vi har undervist mere end 300 polske og litauiske arbejdere og firmaer i den danske model, som et led i en positiv oplysningsindsats. Det burde ambassadøren være en del af, i en fremadrettet indsats. Men det forudsætter, at han anerkender fagbevægelsen, sådan som danske arbejdsgivere gjorde tilbage i 1899, siger Bo Rosschou, med henvisning til Septemberforliget i 1899, som anses for ”grundloven” for den danske model, og som bl.a. indebærer, at arbejdsgiverne anerkender arbejdernes ret til at organisere sig og tegne overenskomster.
De polske fagforeninger har selv rigeligt med problemer med de polske myndigheder, landets tre store faglige landsorganisationer har netop besluttet at trække sig fra alt samarbejde med regeringen og har krævet, at dets arbejdsminister træder tilbage. (brink)
