Europæiske MF’ere på skal diskutere indre marked og besøger dansk byggeplads
Det danske formandskab betyder også besøg af folkevalgte fra de andre EU-lande. Den 16. og 17. april er folketingets erhvervs- og beskæftigelsesudvalg vært for en international konference med deltagelse fra de 27 EU-landes parlamenter og Europaparlamentet.
Møderne foregår å Christiansborg og kan følges direkte på folketingets hjemmeside.
Udover at diskutere EU-kommissionens plan for at sætte yderligere fut i det indre marked, som en vej ud af krisen, så er social dumping på dagsordenen.
Desuden er der oplæg fra ministre, parlamentarikere og EU-funktionærer. Men der er også sat tid af til at se på praksis
Mandag eftermiddag drager parlamentarikerne til byggepladsen ved Gl. Hellerup Gymnasium, hvor det efter en forfriskning starter den indledende diskussionen om socical dumping og EU’s regler for udstationerede arbejdstagere.
Det bliver repræsentanter fra Dansk Byggeri og BAT-kartellet, som giver deres syn på social dumping. Inden parlamentarikerne kører videre til middag på Trekorner Søfort.
Tirsdag formiddag fortsætter diskussionen i Landstingssalen på Christiansborg, hvor EU-kommissionen, BAT-kartellet og Dansk Erhverv tørner sammen i en paneldebat om ”Implementering og håndhævelse af EU-lovgivning”. (brink)






