Nyt EU-direktiv tillader, at der stilles krav om overenskomstmæssig løn ved offentlige udbud
EU-Parlamentet vedtog i sidste uge et nyt udbudsdirektiv. For første gang i lang tid kommer EU-lovgivningen fagbevægelsens krav i møde. Direktivet tillader udtrykkeligt, at medlemslandene kan stille krav til arbejdsforhold og andre sociale klausuler. Samtidig gør de op med, at offentlige udbud altid skal tage det billigste tilbud.
I stedet hedder det nu, at det er det ”økonomisk set mest fordelagtige tilbud,” som skal vælges, det giver ifølge EU-parlamentet et landene mulighed for at tage bredere samfundsmæssige interesser i betragtning, når de udlicitere opgaver.
– Det nye kriterie sætter en stopper for ”laveste pris’ diktatur,” og gør igen spørgsmålet om kvalitet til det centrale, siger den belgiske socialdemokrat Marc Tarabella, som var ordfører på sagen.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning hilser forbedringerne i direktivet velkommen, selvom de beklager, at det ikke indeholder et krav om at medlemslandene skal sikre ordentlige arbejdsforhold også for underentreprenører på de offentlige kontrakter. Det er stadig valgfrit for medlemslandene om de vil indføre kædeansvar i kontrakterne.
– Det revidere direktiv, giver myndighederne mulighed for at vælge at sikre at arbejdernes rettigheder bliver respekteret, siger Veronica Nilsson, sekretær i EFS.
De offentlige udbud spiller en kæmperolle for arbejdere i hele Europa, understreger hun. Ifølge EU-kommissionen udgør de offentlige udbud omkring 18 procent af bruttonationalproduktet i EU-landene.
– Derfor spiller det en nøglerolle for EFS og dets medlemmer. Offentlige udbud skal ikke bidrage til et race mod bunden når det gælder løn- og arbejdsvilkår, siger Veronica Nilsson.
EFS beklager, at det stadig er op til medlemslandene selv, om de vil indføre kædeansvar, som sikrer, at også underentreprenører lever op til kravene i udbuddene. Direktivet nævner kun et krav om, at hovedentreprenører skal levere oplysninger, om deres underleverandører.
Ingen krav om privatisering
EU-parlamentet understreger i en pressemeddelelse, at direktivet ikke kræver privatisering af offentlige virksomheder, som levere service til borgerne. Samtidig holder det spørgsmålet om vandforsyning uden for direktivet, i en erkendelse af at ”vandforsyningens særlige karakter som et ”fælles gode,” som det hedder.
EFS advaret dog om, at udbud er en kompleks sag, og meget vil være overladt til medlemslandene at bestemme. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvilke de af den offentlige service, man vil friholde fra markedet.
– Der er brug for retningslinjer for at sikre, at private firmaer ikke kan kræve offentlig service i udbud, lyder det. Sammen med de tilsluttede fagforeninger agter EFS at overvåge og påvirke implementeringen af direktivet i medlemslandene, som skal være afsluttet inden for de næste to år. (brink)
