De offentligt ansattes har gjort 30. november til fælles europæisk aktionsdag og varsler generalstrejker og aktioner over hele Europa..
De offentligt ansattes europæiske sammenslutning, EPSU opfordrer offentligt ansatte i hele EU til at aktionerer d. 30. november. Samme dag som EU-finansministre mødes i Bruxelles.
EPSU vil med aktionerne markerer de offentligt ansattes modstand mod den kurs, som den såkaldte trojka (EU, Valutafonden og Den Europæiske Centralbank) udstikker for den økonomiske politik.
Den faglige paraplyorganisation opfordrer til at de offentligt ansatte gfagforeninger mobiliserer til aktioner, der kommer til at bruge hele viften af aktionsformer. Fra generalstrejker i den offentlig sektor til symbolske markereringer ved EU-repræsentationer i medlemslandene til lokale aktioner på arbejdspladserne.
– Arbejdere i Europa er under angreb i mange lande når regeringerne skærer de offentlige udgifter og fyrer tusindvis. De faglige rettigheder angribes, både når regeringerne griber ind i de kollektive forhandlinger og lægger overenskomster på is, hedder det i opfordringen til at deltage i aktionsdagen.
– EPSU afviser den ”katatrojka” opskrift, som EU-kommissionen, IMF og ECB anviser, den fører kun til yderligere nedskæringer. Deres politik skubber arbejdere og borgere ud over kanten til fattigdom og en udsigtsløs fremtid, hedder det.
Forstærket kamp
– Der er en massiv offensiv i gang mod alt, hvad arbejdere har kæmpet for. Vi kan ikke lade, banker, spekulanter og ”frit markeds ayatollaer” overtage den offentlige service og ødelægge historiske landvindinger for velfærden, siger Carola Fischbach-Pyttel, generalsekretær for EPSU.
– Vi vil intensivere vores bestræbelser på at slå tilbage og forsvare hvad der er kært for Europas folk. Vi må leve op til udfordringen. Hvis Europas ledere ikke lytter, vil vi forstærke vores kamp for et andet socialt og demokratiske Europa, siger hun. (brink)






