Offentlig ansatte i Storbritannien strejker

Op mod 750.000 lærere og andre statsansatte strejker mod stigende pensionsalder og dyrere pensionsordninger.

Selv om den britiske regering tirsdag sagde, at de igangværende forhandlinger med fagbevægelsen ”ser lysere ud”, vil de planlagte strejker blive gennemført. Strejkerne vil lukke 85 procent af skolerne i England og Wales og blandt andet ramme den offentlige transport i landet.

Fagbevægelsen er ikke enig i den vurdering:
– Det var skuffende, at mødet ikke viste sig at være anderledes end de andre – det var en farce, siger Mark Serwotka, som er formand for PCS, Public and Commercial Services.

Regeringens indgreb betyder både senere pension og højere pensionbetaling, samtidig dekretere regeringen lønstop samtidig med at 300.000 arbejdspladser skæres væk.

Vigtigste strejke nogensinde

På et mobiliseringsmøde for medlemmerne kaldte formanden for PCS strejken for forbundets vigtigste nogensinde i forbundets historie.
– Alt hvad vi har arbejdet for er under angreb. Tusindsvis af job er på spil, lavere pension skal koste tre gange så meget, og lønnen fastfryses mens inflationen fortsætter, sagde Mark Serwotka.

– Hvis I ikke har strejket før, så lad i morgen blive den første gang, sagde han.

Protester fortsætter

Formanden for det største forbund for offentligt ansatte, Unison har tidligere advaret om, at protesterne mod regerings nedskæringer kan blive de største siden den legendariske generalstrejke i 1926. 
Unison har mere end 1,3 millioner medlemmer og forbereder en løbende kampagne mod nedskæringerne.

Fagbevægelsen har planer om at fortsætte protesterne også ud over dagens storstrejke.
Formanden for Unison, har advarer regeringen om, at aktionerne kan nå samme omfang, som den historiske generalstrejke i 1926.

– Landet bør forberede sig på løbende aktioner indtil arbejderne får deres budskab igennem, har Dave Prentis, formand for Unison sagt formanden til The Guardian. (brink)