Fagbevægelsen indgår stadig flere overenskomster med virksomheder fra de nye EU-lande, men når det kommer til stykket er det umuligt at hente pengene
 |
|
– Så du kan ikke hente de penge medlemmerne har til gode, og konkurs er ikke en farbar vej. Konsekvensen er at retssikkerheden er væk, det har ingen konsekvens for et polsk firma at blive dømt i Danmark, siger Palle Bisgaard. |
Antallet af overenskomster med virksomheder fra de nye EU-lande vokser, især i byggebranchen skriver flere og flere under. Men en underskrift på en overenskomst er ikke nødvendigvis nogen garanti for, at virksomhederne følger den. Flere og flere sager ender i Arbejdsretten, hvor de udenlandske arbejdsgivere bliver dømt til at efterbetale løn og bod for overenskomstbrud. Men i praksis har det vist sig noget nær umuligt at kradse pengene ind i hjemlandet.
Senest er det polske firma Ampol dømt i Arbejdsretten til at efterbetale 34 polske arbejdere næsten tre millioner kr. Firmaet var medlem af Dansk Byggeri og dermed omfattet af overenskomsten, alligevel fortsatte de med at betale arbejderne polske lønninger på omkring 1800 kr. om måneden. Ampol er nu ”rejst hjem”. Så hvis Arbejdsrettens dom skal få konsekvens, så skal pengene hentes i Polen.
Og det er nærmest umuligt, hidtil er det ikke lykkedes at hente én krone fra polske virksomheder, som er rejst fra en arbejdsretsdom i Danmark.
Bygningsgruppeformand i TIB, Peter Hougård vurderer, at TIB har krav på østeuropæiske firmaer på mellem fire og fem millioner kr.
– Men det er først nu efter knap to år, at vi er ved at have alle formaliteter i orden, så den første sag er klar til at komme for domstolen i Polen. Vi har oplevet så mange forhindringer undervejs. Det koster meget energi at forfølge sagen i hjemlandet. Det virker håbløst, men vi forsøger, og det er ikke til at sige, om der er nogen penge at hente, når vi er færdige, siger han.
Retssikkerheden er væk
Reelt betyder det, at der er frit slag for de østeuroæiske firmaer, som udstationerer arbejdere i Danmark, til at skrive under på selv den mest guldrandede overenskomst, det har ingen konsekvenser at bryde den, mener man hos TIB København.
– Man åbner grænsen for arbejdskraften og afskaffer de facto retssikkerheden. Det danske system roses til skyerne og skal være model for hele EU. Men når vi vinder en klokkeklar sag for nogle polske kolleger i Arbejdsretten, så har det ingen som helst konsekvens for det polske firma.
De kan læne sig tilbage i bevidstheden om, at det er umuligt at inddrive pengene i Polen. De ved, at det endnu ikke er lykkedes et dansk forbund at hente en krone, siger Palle Bisgaard, TIB afd. 9 i København..
Fra danske advokater, som kender polsk ret i praksis ved man, at det er næsten umuligt at føre en inkassosag igennem. Samtidig er det heller ikke i praksis muligt, at få erklæret er firma konkurs.
En konkurssag kan tage op til otte år. Alle udgifter ved en sag skal betales af sagsøgeren. Og en fagforening kan ikke begære et firma konkurs, det skal det enkelte medlem selv.
– Så du kan ikke hente de penge medlemmerne har til gode, og konkurs er ikke en farbar vej. Konsekvensen er at retssikkerheden er væk, det har ingen konsekvens for et polsk firma at blive dømt i Danmark, siger Palle Bisgaard.
– Det viser bare, at det er vigtigt for dem, der kan score kassen, at få fjernet regler og nedbrudt grænser i det indre marked. Men der er ingen der skænker det en tanke, hvad der sker med dem, der skal leve med det, siger Palle Bisgaard.
Forbund i tænkeboks
Det er 3F, som har rejst kørt arbejdsretssagen mod Ampol, og i forbundets byggegruppe er man nu gået i tænkeboks.
– Det er en uholdbar situation. Vi ved fra advokaterne, at det kan tage en krig at føre sagen i Polen, uden at der er en bjælde at hente i sidste ende. Hvordan kan den danske model fungere, hvis vi ikke kan hente tilgodehavender hos udstationerede firmaer, siger forretningsfører i 3Fs Transportgruppe, Ole Christensen.
Derfor overvejer forbundet lige nu, om der er andre muligheder end udsigtsløse retssager i firmaernes hjemlande.
– Vi sætter ressourcer ind på at afdække, om vi har andre muligheder, ellers må vi rejse sagen politisk, siger Ole Christensen.
Garanti for lønnen
Næstformanden for Byggefagenes Samvirke i København, Henrik Lippert mener, at der er brug for at kræve garantier for lønnen hos udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark.
– Det er ganske uholdbart. Umiddelbart må vi kræve en form for garanti for de tilgodehavender, der kan rejses. Der må deponeres et tilsvarende beløb, så vi har et sted at hente pengene, når vi har en fagretslig afgørelse, siger han.
Garantiordninger er ikke ukendt i branchen, og der kunne laves en ordning som den, der bliver praktiseret i forhold til betalingsstandsninger, mener han.
– Det er et spørgsmål om forbundene vil og skal bruge kæmperessourcer på at forsøge at inddrive penge i hjemlandene, som alligevel ikke kan hentes. De eneste der har glæde af det er advokatstanden, siger han.
– Problemet er, at den her fidus spreder sig som sand for vinden. Vores erfaring er, at viljen til at omgå overenskomsterne og underbetale er der. Først påstod man, at de udstationerede var selvstændige, nu vil man gerne lave overenskomst, velvidende at vi ikke kan drive midlerne ind, siger Henrik Lippert. (brink)