Debatavis om østudvidelsen og dens konsekvenser
I starten af juni udsender Fagbevægelsen Mod Unionen debatavisen ”Østudvidelsen a/s – faglig og moralsk debat om det europæiske samarbejde”, avisen bliver sendt til samtlige fagforeninger.
Eksemplarer af avisen kan bestilles hos Notat på tlf. 86 48 16 00
eller på mail
Leder fra avisen:
Den svenske løsning – en bedre vej
Der blev ikke sparet på festfyrværkeri og skåltaler, da EU fejrede udvidelsen 1. maj. Men allerede inden glassene blev tømt, var der mismod at spore i de nye medlemslande. Hvordan er realiteterne for de 70 millioner nye EU-borgere, som blev budt inden for i Unionen?
For at vise en flig af den virkelighed, har vi besøgt Polen, der som det absolut største af de nye lande
også er vores nærmeste nabo. Besøget viste andre billeder og andre konsekvenser af udvidelsen, end
dem vi er blevet præsenteret for i debatten. Især hvis vi ser på, hvad udvidelsen betyder for arbejdsmarkedet og den sociale udvikling.
Der tegner sig næsten et billede, hvor Østeuropa kan ende med at få samme status overfor vesten,
som Mexico har i forhold til USA. De nye lande risikerer at blive spist af med en rolle som leverandører af billig arbejdskraft, til ugunst og under urimelige vilkår for befolkningen i de nye lande, medens de gamle EU stater spiller en harpesang om de økonomiske fordele.
Det er stærke kapitalinteresser i EU, som har presset på for at få indlemmet de nye lande som en
del af det indre marked for varer, kapital og arbejdskraft.
Men betingelserne for optagelsen var aldrig på lige vilkår mellem gamle og nye lande. Og betingelserne har været meget ulig den situation, der blev budt f.eks. Spanien og Portugal.
De 100.000 EU regler er knapt blevet oversat og sat i kraft, før østlandene med deres forholdsvis svage administrative apparater skal efterleve dem. Mange af landene har en ustabil politisk og administrativ kultur. Det betyder et meget let spil for en stærk EU-styring af udviklingen i de nye lande, uden nogen garanti for, at der bliver taget hensyn til befolkningens og landenes samlede behov for udvikling.
Danmark har et stort medansvar for den udvikling, både fordi vi gennem de sidste 10 år har arbejdet
aktivt for udvidelsen, men ikke mindst fordi vi har accepteret de barske betingelser for optagelserne. Den nye EU-forfatning, som et flertal i folketinget umiddelbart støtter, vil sætte yderligere skub i den udvikling. Udvidelsens konsekvenser for det danske arbejdsmarked har været diskuteret livligt. Fremmedfrygten har stukket sit grimme ansigt frem i debatten, men den har også været præget af en frygt for social dumping og løntrykkeri. Frygten førte til vedtagelsen af den såkaldte ”7 års aftale”, som skal være det sikkerhedsnet, som skal føre det danske arbejdsmarked sikkert frem til det tidspunkt, hvor EU’s fælles regler endegyldigt omfatter alle de nye borgere.
7-årsaftalen er en dårlig og usolidarisk løsning for alle parter. Dels fordi den ikke løser de problemer,
som er størst, nemlig sikring af danske overenskomstforhold ved udstationering og vikarbureauarbejde.
Dels er aftalen usolidarisk overfor arbejdere fra de nye lande, de stilles dårligere end alle andre EU borgere og risikerer f.eks. hjemsendelse, hvis de mister deres arbejde. Reelt er problemet, hvad stiller vi op overfor EU’s generelle regler, som vi senest om 7 år skal leve op til.
Svenskerne har valgt at åbne arbejdsmarkedet fra første dag men har samtidig sikret en lovgivning, der
styrker indsatsen overfor fusk med skattebetaling, udlicitering og enkeltmandsfirmaer. Samtidig indeholder den svenske beslutning en række nye værktøjer for fagbevægelsen, som er en reel hjælp til at fastholde overenskomster og aftaleforhold på arbejdsmarkedet.
Allerede om 2 år skal det danske folketing revurdere aftalen. Debatten er derfor vigtig, og kravet må være at få erstattet aftalen med de nødvendige lovskridt, der skal til for at styrke fagbevægelsens rolle og hele aftalestyringen af arbejdsmarkedet. I den kommende debat om den nye EU-forfatning vil det også være oplagt at diskutere alternativer til reglerne om de vandrende arbejdstagere i den nye samarbejdsform mellem alle lande i Europa. En samarbejdsform som må bygge på en større respekt for og styrkelse af nationalstaternes rolle. Fagbevægelsen mod Unionen
31.05.04