Hjorth lader det være op til fagforeningerne at sikre ordentlige vilkår.
Det hul i overgangsbestemmelserne for vandrende arbejdstagere fra de nye østlande, som kom frem under Folketingets debat om loven, kan ikke lukkes, det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere, der får arbejdstilladelse i Danmark, behøver ingen arbejdstilladelse for at tage et arbejde her i landet.
Familiemedlemmer har ret til at tage bopæl hos en arbejdstager, der er statsborger i en EU- medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område. Tiltrædelsestraktaten med de nye EU-lande giver ikke mulighed for overgangsregler. I dag stilles der ikke krav om særskilt arbejdstilladelse til familiemedlemmer til arbejdstagere, der opnår opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Dette gælder også familiemedlemmer til arbejdstagere fra de kommende EU-lande.
Den såkaldte stand-still aftale betyder, at de gamle EU lande ikke må lave overgangsregler, som stiller borgerne i de nye EU lande ringere i forhold til arbejdsmarkedet, end før de blev medlemmer. Derfor mener ministeren ikke, at der kan kræves arbejdstilladelser til de familiemedlemmer, der måtte flytte med til Danmark.
”Det vil således være op til arbejdsmarkedets parter at sikre, at familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere, der måtte finde beskæftigelse i Danmark, bliver ansat på sædvanlige vilkår inden for de enkelte brancher”, skriver ministeren i svaret.
Job i bageriet?
Der opstod tvivl om overgangsbestemmelserne, da Folketinget 1. behandlede de overgangsordninger, som et flertal er blevet enige om at gennemføre, inden udvidelsen træder i kraft 1. maj.
Mod slutningen af debatten satte beskæftigelsesministeren sindene i kog hos Enhedslistens og Dansk Folkepartis ordførere med sin bemærkning om, at ”Aftalen indebærer jo, at den, der får arbejds- og opholdstilladelsen skal have et fuldtidsjob på normale vilkår, som vedkommende kan ernære sig ved. Hvis ægtefællen, som ikke har søgt arbejdstilladelse, får et job 2 timer om ugen i en bagerforretning, kan det godt lade sig gøre”.
Det fik Søren Søndergaard fra Enhedslisten til at stille de opklarende spørgsmål til ministeren, som han nu har svaret på.
– En arbejdsgiver kan bare ansætte en østeuropæer på ordinære vilkår, og så kan ægtefællen og børnene ellers arbejde fuldstændigt uden betingelser. I det hele taget står alle muligheder åbent for misbrug af familiemedlemmer til østeuropæere med opholdstilladelse, sagde han umiddelbart efter beskæftigelsesministerens bemærkning.
Udover at overlade det til fagbevægelsen og arbejdsgiverne at sikre familiemedlemmerne ordentlige arbejdsvilkår, så beroliger ministeren udvalget med, at han ikke forventer, at der kommer ret mange familiemedlemmer. Dem der kommer, vil ikke få brug for at arbejde, fordi den vandrende arbejdstager skal have fuldtidsjob, som sikrer familien en minimumsindkomst, mener Claus Hjort.
Plads til ”Arme og ben firmaer”
Overgangsordningerne med krav om arbejdstilladelse og nej til sociale ydelser til de nye EU borgere gælder kun for lønarbejdere. I et andet svar til udvalget, fastslår Claus Hjort, at enhver borger fra de nye EU lande, kan etablere sig som selvstændige på lige fod med alle andre EU borgere.
Netop den bestemmelse frygter man blandt bygningsarbejderne, bl.a. hos snedker- tømrerne i TIB afd. 27, fordi det åbner op for, at østeuropæiske arbejdere kan blive ansat som enmandsfirmaer – de såkaldt arme og ben firmaer.
– Der slet ingen regler, hvis de er ”selvstændige”, vi kommer til at se udenlandske ”arme og ben” firmaer på byggepladserne. Det er der ikke taget højde for i loven, siger Jens Borking, næstformand for TIB afd. 27. (brink)