Østarbejdere er ikke med i det demokratiske liv på arbejdspladserne. Det truer den danske model og kan på langt sigt undergrave fagbevægelsens demokratiske traditioner
Kampen for overenskomster til østarbejdere handler ikke kun om at bekæmpe social dumping og et forsvar for overenskomsterne, det handler også om det demokrati, som lever på arbejdspladserne, når overenskomsterne bruges i praksis.
– Det her handler om demokratiet i vores arbejdstid, sagde formanden for Byggegruppen i TIB København, Palle Bisgaard, i sit oplæg på Fagbevægelsen mod Unionens konference 1. december.
– Udgangspunktet for de sidste 100 års udvikling bygger på aftaler mellem parterne på arbejdsmarkedet. ”Gør din pligt og kræv din ret”, hed den gamle parole. Udgangspunktet for det faglige demokrati er en enhedsfagbevægelse og en grundlæggende organisering af alle på arbejdspladsen, så man i første omgang kan få en overenskomst og bagefter forbedre vilkårene sammen, sagde han.
Siden østudvidelsen i 2004 har byggefagforeningerne arbejdet med at sikre overenskomster og organisere de udenlandske kolleger. Byggefagene har suverænt set flest udenlandske kolleger på deres arbejdspladser.
Men arbejdsgiverne spiller ikke med rene kort, mener Palle Bisgaard.
– Udgangspunktet for det faglige demokrati er også, at parterne ved, hvor de har hinanden. Men sådan er det ikke her, vi har haft sager med alle de store aktører i byggebranchen. Hvor deres underentreprenører dumper lønnen, uanset overenskomsterne, sagde han.
– De smukke ord om lige konkurrence holder ikke. Dagsordenen er ren løndumping, og de store bruger underentreprenører til at dumpe lønnen. Der er altid en dansk bagmand, det er ikke små polske virksomheder, som pludselig finder på, at de vil op og byde på et stykke arbejde i Danmark, sagde Palle Bisgaard.
Mafiøst arbejdsmarked
Erfaringerne fra byggefagene i København viser et mønster, hvor danske bagmænd instruerer de polske firmaer i, hvordan de skal omgå overenskomsterne og undgå kontakt med fagforeningen.
– Generelt er de udenlandske svende ikke med i det faglige demokrati. Dem vi har med i fagforeningen er alle nogen, der er fyret for fagligt arbejde, konstaterede han.
Når fagforeningen har holdt møder med de udenlandske kolleger, har de haft en klar fornemmelse af ikke at trænge igennem.
– Dels har de ikke gode erfaringer med fagforeningerne derhjemme, dels tror de ikke på, at vi gør det for deres skyld. Men først og fremmest, så er de helt afhængig af arbejdsgiveren. De er blevet instrueret til ikke at tale med os. Og de ved, de bliver gelejdet til færgen, hvis de kontakter os. Det er et kriminelt og halvmafiøst arbejdsmarked, der åbner sig. Aldrig har vi oplevet så mange trusler, som fagforenings polsktalende er ude for, og der er eksempler på trusler mod de udenlandske kollegers familier, sagde Palle Bisgaard.
Gammeldags organisering
– Hvis vi ikke formår at skabe stærkere opbakning til fagforeningen, både blandt danske og udenlandske kolleger, så risikerer vi langt voldsommere konfrontationer i fremtiden og udviklingen af et permanent A og B arbejdsmarked. Vores overenskomster er ikke meget bevendt, hvis svendene på arbejdspladserne ikke selv er med. Derfor handler det også om gammeldags organisering, hvor det er medlemmerne selv, som tager hånd om deres egne vilkår, sagde Palle Bisgaard.
Forhandlingssekretær i 3Fs Transportgruppe, Klaus Lorenzen gav i sit oplæg eksempler på problemerne med udenlandsk arbejdskraft på chaufførområdet.
– Fagbevægelsen har gjort en kæmpe indsats mod løndumping. Det meste opdager vi ikke, og mange sager ender med, at firmaerne forsvinder, så det er stadig op ad bakke. Alligevel er det en succeshistorie, fordi der ikke er sket en generel undergravning af vores overenskomster, sagde han.
– Men det holder kun, hvis vores udenlandske kolleger bliver organiseret, og de selv kræver deres ret. Den opgave har vi ikke formået at løse, sagde Klaus Lorenzen.
– Vi skal vende opgaven, hvor vi hidtil har ført en forsvarskamp, så skal vi være mere offensive for at få vores udenlandske kolleger med. Vi kan frygte at den voksende ledighed gør det sværere, men hidtil har vi brugt konfliktvåbenet rimeligt effektivt, og det er lykkedes at mobiliserer fagbevægelsen til at tage kampen, sagde han.
Og at de haster, vidnede flere indlæg fra salen om. Med den voksende ledighed vokser risikoen for fremmedhad.
– Med den gode beskæftigelse vi har haft, har den udenlandske arbejdskraft ikke for alvor bekymret medlemmerne. Men når ledigheden hos os er sprunget fra to til 20 procent, så kan vi høre snakken blandt nyuddannede, som pludselig vender vreden mod udlændingene og med racistiske undertoner. Det kan blive rigtigt farligt, sagde faglig sekretær hos murersvendene i Århus, Arne Knudsen. (brink)
