Mens staten bruger penge på at skaffe nye østarbejdere til arbejdsgiverne, så bliver der intet gjort for at sikre dem der er kommet ordentlige vilkår. Der er brug for en massiv indsats, hvis vi ikke skal skabe et nyt integrationsproblem
 |
|
– Beskæftigelsesministeren har sunget sangen om den fantastiske danske model så længe, at det vil ødelægge melodien, hvis han pludselig fortalte, hvor alvorligt det står til, og hvor lidt myndighederne har gjort siden østudvidelsen, siger Robert Olejnik. |
Mens beskæftigelsesministeren er i fuld gang med at bruge penge på at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe arbejdskraft fra Østeuropa, så lever de fleste af de østarbejdere som er kommet under kummerlige og usikre vilkår, uden at myndighederne forsøger at hjælpe dem. Der er brug for en fælles indsats fra myndigheder og arbejdsmarkedets parter, hvis vi ikke skal skabe et fremmedarbejder problem som i 60’erne, mener faglig medarbejder i Byggefagenes Samvirke i København, Robert Olejnik.
Han bliver næsten dagligt kaldt ud til byggepladser, hvor der arbejder østarbejdere – og hvor der er problemer enten med sikkerheden eller med arbejdsvilkårene for de især polske kolleger. Han er flere gange blevet spurgt af medierne, om han ikke kunne vise dem bare et sted, hvor forholdene var i orden.
– Men i de snart tre år jeg har været i Byggefagene, har jeg ikke mødt en eneste arbejdsplads, hvor østarbejderne har de vilkår, de har krav på. Så snart man kratter lidt i overfladen, så viser det sig, at de bliver både underbetalt, arbejder for mange timer og ofte bliver de henvist til kummerlige indkvarteringsforhold, som de betaler dyrt for, siger Robert Olejnik.
Flere og flere
Siden EU blev udvidet med en række østeuropæiske lande er antallet af især polske og baltiske arbejdere vokset støt, og det seneste år er der sket en eksplosion. De seneste officielle tal taler om 14.000 i byggebranchen, men der er langt flere, mener Robert Olejnik.
– Vi vurderer, at der alene i København og Nordsjælland arbejder mindst 40.000 østarbejdere på byggepladserne, siger han.
 |
| De polske arbejderes ‘Frokoststue’ på byggepladsen Vester Voldgade |
Og næsten hver dag bringer sin elendige historie.
– I formiddags anmeldte vi en byggeplads i Vester Voldgade, det er en ren ruin, hvor der gik seks polakker og arbejdede helt illegalt med renoveringen. Den danske arbejdsgiver har netop meldt sig ud af Dansk Byggeri, så han kunne blive frigjort for overenskomsten. I stedet har han entreret med et polsk ”underentreprenør”. Der har taget fem mand med herop. Forholdene var livsfarlige, og vi tilkaldte straks Arbejdstilsynet, siger Robert Olejnik.
Sagen er desuden meldt til politi og skat.
De seks polakker får, efter hvad de oplyser til byggefagene, 8.000 kr. kontant i hånden om måneden for 54 timers arbejde om ugen. De får pengene af firmaet Realco ApS, som indtil for nylig både var medlem af arbejdsgiverforeningen og forhåndsgodkendt til at beskæftige østarbejdere.
Firmaets repræsentant på stedet har forklaret, at polakkerne er ansat af en polsk underentreprenør.
(
Langt fra skønmaleriet
Virkeligheden set fra byggefagforeningerne er langt fra det skønmaleri, som Beskæftigelsesministeren bliver ved at gentage – uden variationer. Ifølge Claus Hjort er østudvidelsen gået glat og er til gavn for alle. Han berømmer den danske model, som sikrer, at stort set alle østarbejdere får ordentlige vilkår, og så læner han sig op af fagbevægelsen, som han har tiltro til nok skal opspore de brodne kar.
På baggrund af det skønmaleri er det ikke overraskende at ministeren bakker helt op om sin Arbejdsmarkedsstyrelse, som har sat alle sejl til for at skaffe endnu flere østarbejdere til Danmark. (Se: ”Strandhugst efter aftale”)
Desuden lægger en revideret østaftale op til yderligere at åbne for sluserne 1. januar 2008.
Fra nytår kan enhver virksomhed, der har tiltrådt en overenskomst, frit hente arbejdskraft fra de nye EU-lande. Til gengæld er der lagt op til øget indsats fra myndighederne side for at stoppe misbrug og illegalt arbejde.
Men Robert Olejnik mener, at det er utopi at tro, at der med et slag kommer styr på området.
– Myndighederne har ikke lært af de fejl, de har begået de siden udvidelsen af EU. Hidtil har myndighederne ikke gjort det mindste. Derfor er det utopi at tro, at efter mere end tre år, hvor der intet er sket, så klapper alt fra nytår, siger han.
– Beskæftigelsesministeren har sunget sangen om den fantastiske danske model så længe, at det vil ødelægge melodien, hvis han pludselig fortalte, hvor alvorligt det står til, og hvor lidt myndighederne har gjort siden østudvidelsen, siger Robert Olejnik.
Tavse polakker
 |
|
Næsten dagligt er der nye sager med misbrug af østarbejdere. Her fra et tidligere arbejdspladsbesøg, hvor Robert Olejnik forsøger at komme i dialog med landsmænd |
Når myndigheder eller fagforeninger møder op på en byggeplads er mønstret det samme. De østeuropæiske arbejdere forsøge at undgå kontakt, og hvis de bliver kontaktet, vil de ikke tale.
Og forklaringen er enkel, mener Robert Olejnik: De er bange for at miste jobbet, de er i lommen på arbejdsgiveren og har fået besked på at holde bøtte.
– De sidder i saksen, og de ved ikke, hvor de skal gå hen for at få hjælp. Derfor oplever jeg også at polakker henvender sig til mig for at høre, om jeg ikke kan skaffe et ordentligt job. De vil selvfølgelig gerne arbejde under ordnede forhold, men de får ikke chancen, siger han.
Kastes rundt i systemet
Tværtimod er de overladt til arbejdsgivernes gode vilje. Dem som forsøger at få opholdsbevis, skat og bolig i orden løber, ifølge Robert Olejnik, ind i et uoverskueligt offentligt bureaukrati, hvor de bliver sendt fra det ene kontor til det andet uden at få løst problemerne.
Hos Byggefagenes Samvirke har de set mange eksempler på, hvordan østarbejderne bliver sendt rundt i systemet uden at få den mest elementære håndstrækning.
Mens skattevæsenet med den ene hånd f.eks. udsteder skattekort og cpr. nummer, så afviser kommunen med den anden at give den samme person en folkeregisteradresse, ofte fordi de endnu ikke modtaget det nødvendige opholdsbevis fra Udlændingeservice.
– Forestil dig, at du står i et fremmed land og skal finde rundt mellem de her instanser. Det er umuligt, når du ikke kan sproget, og der ikke er nogen hjælp. Derfor er det ikke så sært, at de bliver fanget af bagmænd og ender i sort arbejde, siger Robert Olejnik.
Illegale netværk
Når myndighederne svigter på med kontrol og sanktioner mod misbruget, og samtidig ikke er klar til at tage imod de polakker, som kommer herop, så ligger vejen åben for et alternativt arbejdsmarked, mener Robert Olejnik.
– Det er slet ikke nødvendigt med kampagnebusser for at skaffe polakker, de kommer af sig selv, og de kommer gennem personlige kontakter. De bliver kapret af mellemmænd og bagmænd, siger han.
Dagens sag fra Vester Voldgade er et skoleeksempel.
– Det er foregået efter en helt bevidst plan, hvor den danske arbejdsgiver har meldt sig ud af Dansk Byggeri og i stedet har hyret en gruppe polakker som ” underentreprenører”. Lederen af de seks polakker fortalte selv, at han havde arbejdet i Danmark indtil for et halvt år siden. Han blev kontaktet om opgaven og samlede et hold, som blev hyret til jobbet. Det er sådan det organiseres. De får tilbud om at blive ”selvstændig” enten som et arme-ben foretagende, eller de får som her til opgave at hente nye folk. Det breder sig desværre som en pest, siger han.
Brug for fælles indsats
Hverken i EU som helhed eller i Danmark har man været forberedt på det store rykind af østarbejdere, mener Robert Olejnik.
– Anders Fogh har sagt, at vi kun vil have dem så længe, de er i arbejde. Men han glemmer, at EU-borgere kan blive permanent efter fem år. Der er allerede en del, som har været her mere end to år, de kan stadig ikke dansk. De er ikke integreret, de har lange arbejdsdag er skilt fra familien og føler sig fremmede i Danmark. Det er en svag gruppe uden sociale rettigheder, deres ret til at være her er helt afhængig af arbejdsgiveren. De er ikke fri, de kan ikke vælge, siger han.
Hvis der intet bliver gjort, så frygter han, at østarbejderne ender i lige så store problemer de pakistanere, jugoslaver og tyrkere, som kom til Danmark i 60’erne.
Derfor er der brug for en indsats både fra myndigheder og arbejdsmarkedets parter for at sikre ordentlige forhold for de østeuropæiske arbejdere.
– Det er billigt at hente dem, vi får deres viden og uddannelse gratis. Derfor burde vi investerer i at integrere dem og give dem de kvalifikationer, der skal til for at leve her, siger Robert Olejnik. (brink)