OECD: Uligheden vokser og koster

Kløften mellem rig og fattig vokser og den øgede ulighed har kostet vækst, mener den økonomiske samarbejdsorganisation OECD

Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD advarer mod, at stigende ulighed truer vækst og sammenhængskraften i medlemslandene.

I sine tredje store rapport om ulighed, konstaterer OECD, at uligheden er vokset i de 34 medlemslande.
– Vi har nået et kritisk punkt. Uligheden i OECD-landene er den største siden vi begyndte at måle den, Angel Gurría generalsekretær i OECD.

– Væksten –der hvor der har været nogen, har gavnet de højeste indkomstgrupper, mens de lavere indkomster sakker bagud. Den langvarige tendens med voksende ulighed i indkomst, giver ikke kun anledning til sociale og politiske problemer, men også økonomiske. Uligheden trækker væksten ned, og det hænger sammen med den voksende afstand mellem de lavest lønnede 40 procent af befolkningen og resten af samfundet, påpeger OECD. Mennesker med de laveste lønninger er blevet afskåret fra at realisere potentialet i deres ”menneskelige kapital”, og det er skidt for økonomien som helhed, slår rapporten fast.

Uligheden har kostet en mindre vækst på 4,7 procent i over 20 år, mellem 1990 og 2010, har OECD beregnet.

Usikre og løse job er et vægtigt bidrag til den øgede ulighed, flere og flere jobs er som løstansatte eller i på deltid. Over halvdelen af de job, som er blevet skabt siden 90’erne er i den kategori. En tendens som er forstærket under de sidste seks års krise.

– I de seks år siden den globale økonomiske krisen er almindelig faste stillinger forsvundet, samtidig fortsætter stigningen i deltidsjob, heder det i rapporten, som også konstaterer, at de usikre job ikke er nogen vej til fastere ansættelser. I stedet sidder mange hængende i utrygge arbejdsforhold.

En anklage mod Tyskland

Tyskland er et af de lande, som bliver særskilt omtalt i rapporten. Det får den tyske landsorganisation, DGB til at kræve politisk kurskifte.

– Rapporten er en anklage mod Tyskland. Vi er et af de mest velstående lande i verden, men uligheden i indkomster og formuer er større end i mange andre udviklede lande, siger Stefan Körzell fra DGB’s ledelse.

– Den støt stigende ulighed er ikke kun en trussel mod den sociale samhørighed, det skader også den økonomiske udvikling. Der er brug for et politisk kursskifte. Indførelsen af mindsteløn er i det mindste en begyndelse. Men vi har desuden brug for et retfærdigt skattesystem, hvor de rige bidrager mere til de fælles goder, siger han. (brink)