I næste uge starter slaget om tyske pensionsmilliarder ved EU-domstolen. EU-kommisionen udfordrer endnu engang aftalefriheden på arbejdsmarkedet
12. januar starter de mundtlige forhandlinger ved EU-domstolen i en sag, som kommissionen har anlagt mod Tyskland. Sagen handler om de pensionspenge, som er aftalt i de offentligt ansattes overenskomster.
Kommissionen vil ikke affinde sig med, at de tyske fagforeninger og offentlige arbejdsgivere selv aftaler, hvordan pensionsmidlerne skal forvaltes – de skal i stedet sendes i udbud, så alle pensionsselskaber i EU kan byde på forvaltningen.
Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey har advarede mod konsekvenserne, allerede da EU-kommisonen stævnede Tyskland i 2008.
– Hvis EU-Domstolen giver Kommissionen ret, indebærer det, at EU lovgivningen igen sættes højere end det kollektive overenskomstsystem, hvor arbejdsmarkedets parter suverænt kan indgå juridisk bindende aftaler – uden indblanding fra EU, sagde hun dengang, og opfordrede regeringen til at gå ind i sagen på tysk side.
Regeringen har fulgt opfordringen. I et skriftligt indlæg til EU-Domstolen støtter den danske regering den tyske holdning. Regeringen finder, at der er klare danske interesser i sagen, fordi også danske arbejdsmarkedspensioner inden for det offentlige indgår i kollektive aftaler og deres administration ikke kommer ud i offentlige udbud, som firmaer kan byde på. Regeringen siger ligeud, at en dom, der går imod Tyskland, risikerer i væsentlig grad at ændre det danske system for pensioner på arbejdsmarkedet.
Bente Sorgenfrey frygter alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, hvis domstolen følger EU-kommissionens krav.
– Det må og skal slås fast, at de enkelte landes modeller på arbejdsmarkedet skal respekteres, og at de står højere end principper om fx offentligt udbud. Vores måde at indgå bindende overenskomster er et vigtigt middel til at skabe ro, fleksibilitet og høj produktivitet på det danske arbejdsmarked. Så hvis man bøjer sig her, kan det få meget betydelige konsekvenser ikke bare for lønmodtagerne, men for hele Danmark, siger hun.
Samme linje anlægger regeringen i sit indlæg:
Regeringen fremhæver, at EU bør respektere de forskellige forhold og traditioner, der er på arbejdsmarkedet. De enkelte lande må have ret til at vælge forskellige løsninger, der sikrer, at pensionssystemerne er bæredygtige. De aftaler, som parterne på arbejdsmarkedet og herunder også på det offentlige arbejdsmarked indgår, er netop med til at sikre, at de ansatte sparer op til pensionen og er med i kollektive ordninger, de selv har indflydelse på, hedder det.
Svensk frygt for ringere pensioner
Også den svenske regering er blevet presset til at gå ind i sagen. Den svenske regering sender en repræsentant til retsmødet i næste uge for at bakke op om den tyske holdning i sagen. Det sker efter massivt pres fra fagbevægelsen og de kommunale arbejdsgivere.
Chefjuristen i TCO, de svenske tjenestemænds landsorganisation, Ingemar Hamskär vil være på plads i retssalen for at overvåge, hvad der sker.
– Vi gør det for at markere, hvor vigtig sagen er for den svenske arbejdsmarkedsmodel. Det handler om retten til at forhandle om medbestemmelse over pensionerne, siger han til Kommunalarbetaren.
Hvis kommissionen får medhold har de ulykkelige konsekvenser for de kollektive aftaler i den offentlige sektor og risikerer at ramme arbejdstagerne.
– De kollektivet aftalte tjenestepensioner er enkle at administrerer og hviler på et solidarisk princip, som give en god beskyttelse, også for dem med lave indkomster. Det er en beskyttelse, som ikke kan fungere på rene markedsvilkår, sådan som EU-kommissionen kræver, siger Ingemar Hamskär.
Paralleller til Vaxholm-sagen
TCO chefjurist ser paralleller til Vaxholmsagen, hvor EU-domstolen underkendte byggefagenes ret til blokade.
– I Vaxholmsagen mente domstolen, at der skulle meget stærke grunde til at acceptere at faglige rettigheder indskrænker virksomhedernes frie bevægelighed. Nu handler det om foreningsfriheden og den fri forhandlingsret for de offentligt ansatte. Spørgsmålet er, om domstolen igen udfordrer vores kollektive aftalemodel, siger han. (brink)
