Kommissionsforslag åbner for op til 65 timers arbejdsuge.
Mens EU parlamentet sidste år krævede opstramninger og ville have smuthullerne lukket i EU’s arbejdstidsdirektiv, så er Kommissionen på vej med et forslag, som går i den stik modsatte retning. Kommissionens forslag efterkommer i stedet arbejdsgivernes krav om mulighed for længere og mere fleksibel arbejdstid.
Samtidig skærer Kommissionen igennem og definerer arbejdstiden på en sådan måde, at det sætter et par domme fra EF domstolen ud af kraft.
EF domstolen har tidligere i et par sager afgjort, at når folk var på arbejde, så var det arbejdstid, uanset om de havde tilkaldevagt og mulighed for at sove på arbejdspladsen. Den ene dom handlede om en læge, som fik medhold i, at en tilkaldevagt på hospitalet var arbejdstid i direktivets forstand, uanset om han havde mulighed for at sove på vagten.
I forslaget til nyt direktiv, som ikke er offentliggjort endnu, slår kommissionen fast, at tilkaldevagter ikke er arbejdstid, med mindre lande vedtager det i en lov, eller arbejdsmarkedets parter selv aftaler det.
Direktivet tillader at en arbejdsuge kan være op til 65 timer, men ikke over 48 timer om ugen beregnet over op til et år.
Endelig skal lønmodtagerne ikke have ret til afspadsering med det samme, hvis de har haft lange arbejdsdage. Ifølge forslaget kan der gå op til tre dage, før overarbejdet kan afspadseres.
Generalsekretæren for Euro-LO, EFS John Monks kalder forslaget en klar forringelse i forhold til reglerne i dag.
Han har i et brev til EU-kommissionens formand, Romano Prodi, karakteriseret direktivforslaget som et slag mod lønmodtagernes rettigheder, og anmodet om, at det lægges i skuffen for aldrig at blive taget op igen
Forkert retning
Også i LO i Danmark protesterer over forslaget.
– Det er et indgreb, som forringer arbejdsmiljøet og svækker beskyttelsen af de ansatte, siger
konsulent i LO, Peter Nisbeth.
– Forslaget peger i den forkerte retning, den lægger op til længere arbejdstid, det er et anslag mod at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, som Kommissionens ellers ønsker. Og det strider helt imod ønskerne om familievenlige arbejdspladser, siger han.
– Forslaget passer med de tyske arbejdsgiveres krav om længere arbejdstid, men der er jo noget af et stykke fra at kræve 40 timers uge til forslagets mulighed for op til 64 timer om ugen, siger han.
Kun på et enkelt punkt kommer Kommissionen EU Parlamentet i møde. Parlamentet har forslået, at muligheden for de såkaldt opt-out aftaler skal afvikles. Aftalerne er et smuthul, som tillader individuelle aftaler om at overskride arbejdstidsreglerne i direktivet.
I England er det helt almindeligt, at lønmodtagerne skriver under på, at de vil arbejde mere end 48 timer om ugen, hvis de ikke skriver under, får de ganske enkelt ikke jobbet.
Smuthullet har til for nylig kun være brugt i England. Men efter EF dommene om tilkaldevagter, har flere andre lande taget ideen op.
Direktivforslaget vil afskaffe de individuelle aftaler men vil tillade f.eks. kollektive aftaler om længere arbejdstid. Det har fået de engelske arbejdsgivere til at protestere, fordi de frygter deres ret til fleksibel arbejdskraft indskrænkes.
– Det er en nuance, der skal formilde parlamentet. Men det afskaffer jo ikke muligheden for at lave individuelle aftaler, de indskrænkes blot lidt. Så samlet er der tale om et tilbageskridt for arbejdsmiljøet, siger Peter Nisbeth. (brink)
21.09.04