Nyhedsbrevet Netop Nu nr. 51
Konventet ignorerer EFS’s forslag om EU-arbejdsret
Præsidiet for EU-konventet har fremlagt et forfatningsudkast der ikke, som den Europæiske
Faglige Sammenslutning foreslår, beskriver en arbejdsretslig underafdeling af EFDomstolen.
LO og FTF håber, at hverken Konventet eller den efterfølgende regeringskonference vil lukke døre for forslaget. De to organisationer vil arbejde for, at afgørelserne i en eventuel EU-arbejdsret ikke kan ankes til EF-Domstolen.
På den nyligt afholdte kongres i Prag vedtog EFS, at arbejde for en EU-arbejdsret under EF-Domstolen. Men det er uafklaret om underretten både skal fortolke EU-lovgivning om arbejdsmarkedsstof og helt frivillige aftaler på EU-plan. I FTF vurderer man, at EFS ikke skelner. Selv vil FTF arbejde for, at koncernaftaler og frivillige aftaler skal behandles i et selvstændigt retssystem. Mens LO understreger, at EFS alene har vedtaget et politisk grundlag, at arbejde videre på.
Selv står LO midt i overvejelser om spørgsmålet. Flere forbund udtrykker betænkeligheder.
Et af dem vurderer på den baggrund, at LO’s kongres til efteråret kan få stor indflydelse på det videre forløb.
læs side 3
d’Estaing presser på for flertalsafgørelser om arbejdsmarkedsstof
Præsidiet for EU-konventet vil indføre kvalificeret flertalsafgørelser på tre følsomme arbejdsmarkedsområder som f.eks. indretningen af arbejdsmarkedssystemerne og beskyttelse
ved opsigelse. Forslaget bekymrer parterne. LO lægger vægt på en præcisering af grænserne for EU’s kompetence på arbejdsmarkedsområdet, så EU kan gribe ind i de nationale strukturer ved hjælp af flertalsafgørelser. Som udgangspunkt vil DA fastholde enstemmighed på de tre områder, men tilkendegiver, at også andre metoder end enstemmighed kan skærme de nationale systemer mod indgriben. Både i LO og DA vurderer man, at konventsformanden lægger pres på konventet for at nå den højest mulige kompromis om nye flertalsafgørelser.
læs side 2
