1. december er der generalstrejke i Grækenland mod det nedskæringsbudget, som den nye samlingsregering skal have vedtaget for at få nye lån
Den græske landsorganisation for den private sektor, GSEE annoncerede i dag en 24 timers strejke d. 1. december vendt mod budgetforslag, som parlamentet ventes at vedtage d. 7. december.
Budgettet – med nye hårde nedskæringer – er forudsætningen for at den ”redningsplan”, der blev vedtaget i sidste måned, bliver gennemført. Det er samtidig den første generalstrejke, efter at en ny samlingsregering ledet af en tidligere centralbankleder, Lucas Papademos kom til magten.
– Strejken er vendt mod dette nedskæringsbudget, der beskærer de sociale udgifter, siger Stathis Anestis, talsmand for GSEE.
Forbundet repræsenterer 2,5 million i den private sektor. Forbundet for de offentligt ansatte, ADEDY overvejer at gå med i strejken. ADEDY organiserer 500.000 offentligt ansatte.
Budget indeholder skatteforhøjelser og nedskæringer som skal sikre at budgetunderskuddet bliver nedbragt til mindst 6,7 procent af BNP, mod de 9 procent det forventes at lande på i år.
Både sociademokraterne i Pasok og de konservative i Nyt Demokrati har meddelt, at de støtter budgettet. Dog mangler den konservative leder, at underskrive den håndfæstning, som EU kræver, før de sender flere penge til Grækenland. (brink)






