Norske stramninger virker

Skærpet overvågning og bøder letter norske fagbevægelses kamp mod social dumping

Se også

Norge: Flere våben til kampen mod social dumping

Gades fine ord uden hold i virkeligheden

For to måneder siden fik det norske Arbejdstilsyn nye våben i hænderne i kampen mod misbrug af arbejdskraft fra især Østeuropa. De norske Arbejdstilsyn har hidtil kun skullet kontrollere om den såkaldt almengørelse af overenskomsterne bliver overholdt, nu kan tilsynet forfølge brud på loven med dagbøder og standsning af arbejdet. Almengørelsen betyder, at alt arbejde på norske byggepladser skal aflønnes efter gældende overenskomster. Uanset om arbejdsgiveren eller hans ansatte er organiseret.

De foreløbige erfaringer med stramningerne tyder på, at de virker, sådan lød det fra den norske Tømrer og Byggefagforening, da den i sidste uge besøgte Byggefagenes Samvirke i København.

– Norge har strammet grebet om fupfirmaer og har nu sat ind med en betydelig skærpelse af samfundets indsats mod underbetaling af arbejdere fra Polen og Baltikum. Landet har simpelthen almengjort byggebranchens overenskomster, så de gælder alle, der arbejder på norske byggepladser. Og myndighederne kan nu stoppe arbejdet og give dagbøder til arbejdsgivere der ikke følger overenskomsten, siger Bo Rosschou, Byggefagenes Samvirke i København.

– Den norske fagforening siger, at stramningen har bedret forholdene på byggepladserne og gjort det nemmere for tillidsfolkene at bekæmpe den sociale dumpning. Det er samtidig blevet nemmere for fagbevægelsen at organisere de polske og baltiske arbejdere, siger han.

Uorganiseret dansk indsats

Hos Byggefagene i København konstaterer man, at Danmark mangler et tilsvarende værn mod fupfirmaer og underbetaling af østeuropæiske bygningsarbejdere.

– Danske byggepladser ligger helt åbne for lyssky netværk og fupkonstruktioner. Skandalen omkring Forsvarets byggeri i Nyboder er det seneste eksempel på det. Men den danske regering har hidtil ikke ønsket at skærpe indsatsen i Danmark mod fupfirmaer og underbetaling, siger Bo Rosschou.

Han mener, at de danske myndigheders indsats fortsat er både nedprioriteret og uorganiseret.

– Fagbevægelsen har i praksis ikke meget medspil fra myndigheder og arbejdsgivere, når det gælder det konkrete arbejde for at beskytte den danske model. Regeringen har hidtil afvist at give fagbevægelsen den indsigt i de udenlandske firmaer, som kunne hindre fupfirmaer i at virke som vi har set i Nybodersagen, siger Bo Rosschou. (brink)