De norske arbejdsgivere tyr til EU-kommissionen i deres kamp mod lige vilkår på værfterne
De norske arbejdsgivere tabte ellers med et brag ved Højesteret i marts, men nu forsøger de at få en alliance i stand med EU-kommissionen i deres kamp mod at skulle betale norsk overenskomst til de udenlandske arbejdere på værfterne.
Striden op gennem det norske retssystem handler om, hvorvidt overenskomstens bestemmelse om tillæg for ”udenbysarbejde” også s gælder udlændinge, som kommer til Norge for at arbejde på værfterne.
Udenbystillægget dækker rejser, kost og logi og et tillæg for at arbejde udenbys på 20 procent, samt en ugentlig arbejdstid på 37,5 time. Højesteret gav fagbevægelsen og den daværende rød/grønne regering medhold og fastholdt, at overenskomsten gælder på alle punkter – også for udlændinge.
Den norske arbejdsgiverorganisation, NHO som førte sagen for værfterne, mener, at det form for ligebehandling er i strid med EU’s grundlæggende princip om fri levering af tjenesteydelser. Derfor ville værfterne have tillæggene inkluderet i grundlønnen, ligesom de udenlandske arbejdere skulle arbejde 40 timer om ugen.
De norske værftsoverenskomster er almengjort, netop fordi branchen var udsat for social dumping. Men almengørelsen var der ikke nogen vej uden om for værfterne end at betale tariffen.
Trussel mod den offentlige orden
Efter dommen har de norske arbejdsgivere nu søgt hjælp hos deres europæiske fæller i Businesseurope, som er den europæiske arbejdsgiverorganisation.
Businesseurope er gået ind i sagen og har skrevet til ESA, som overvåger, at de såkaldte EØS lande lever op til det indre markeds regler. De europæiske arbejdsgivere vil have ESA til at vurdere den norske Højesterets afgørelse.
De peger på, at Efta-domstolen (en lillebror til EU-domstolen red.) gav de norske arbejdsgivere delvis medhold i en rådgivende udtalelse tilbage i 2012. Men Højesteret fulgte fuldstændig norsk LO’s og den norske stats påstand om, at en forskellig aflønning af norske og udenlandske arbejdere ville true den norske model, og derfor være en trussel mod ”den offentlige orden.”
Truslen mod den offentlige orden er netop den eneste undtagelsesmulighed i EU-retten, det er muligt at henvise til, hvis man vil begrunde et indgreb mod de frie markedskræfter.
Businesseurope og NHO har ikke kun trukket ESA i sagen. NHO vil også ha EU-kommissionen på banen. Arbejdsgiverne ha bedt begge instanser, som jo er ”EU-traktatens vogtere,” om at stikke hovederne sammen og drøfte om ikke Højesteret har misforstået EØS-aftalen og dermed EU-retten.
Hvis arbejdsgiverne får held med deres lobbyvirksomhed, så tegner der sig måske et ideologisk slag om, hvorvidt den nordiske arbejdsmarkedsmodel i virkeligheden strider mod EU-retten og det indre markeds fire friheder.
Når en norsk højesteret taler om, at ulige vilkår er en trussel mod den norske model og i sidste ende mod den offentlige orden, sådan som man fortolker den i Norge, så kan det sikkert opfattes som en provokation i Bruxelles. Hvor man netop har travlt med at sikre sig, at den frie bevægelighed ikke begrænses af fagforeninger, som stiller krav om, at folk der udstationeres fra andre EU- eller EØS-lande, skal arbejde på samme vilkår som de lokale. (brink)
Kilde: Frifagbevegelse.no
