EU er træt af Norges vægring mod strømmen af EU-regler. Nu overvejer EU-kommissionen sanktioner mod landet
Norge er ikke med ved bordet, men er bundet til at indføre præcis de samme regler, som EU-landene, sådan lyder argumentet tit, når danske EU-politikere forklarer fidusen ved at være ”med ved bordet” i Bruxelles. I praksis ser det noget anderledes ud, viser intern EU-rapport.
Norge er gennem det såkaldte EØS-samarbejde med EU forpligtet til at indføre de samme regler for det indre marked, som EU-landene vedtager. Men i praksis har
Norge udnyttet et frirum og forhalet og vægret sig ved at indføre EU-lovgivningen på norsk jord. Derfor bør EU overveje sanktioner mod landet, det mener en arbejdsgruppe i EU’s ministerråd.
I en ny rapport gør de status over, hvordan det går med at få EØS-landene til at leve op til EU’s omfattende lovgivning. Og resultatet er nedslående mener de.
Samarbejdet med Norge om at gennemfører lovgivningen går trægt, ja mere end trægt. I rapporten nævnes eksempler på, at det har taget mere end fem år, at få Norge til at gennemføre nogle af EU-reglerne. Og når det gælder spørgsmålet om at konkurrenceudsætte postvæsenet, så har den norske regering endda offentligt sagt, at de vægrer sig mod at gennemføre det.
Arbejdsgruppen har talt op, at de tre EØS-lande: Norge, Island og Liechtenstein ”mangler” at indføre 427 retsakter i deres lovgivning.
Oven i hatten har Norge så nytår lagt told på ost og kød. De mange manglende retsakter truer med at ”undergrave retssikkerheden” på det indre marked, hedder det i rapporten.
– Det er et stort problem for EU, og det bør løses snarest, lyder anbefalingen , som lister mulighederne for sanktioner mod Norge op.
En talskvinde for EU-kommissionen bekræfter over for norsk TV2, at EU-kommissionen overvejer sanktioner.
– Udviklingen bekymrer os. Vi er utilfredse med forsinkelserne og forøger nu at håndrere situationen, siger hun.
Ventil for EU-modstand
Rapporten har fundet skyts til anklagerne mod Norge i et norsk studie af EØS-aftalerne, som konstaterer, at forhalingen af EU-reglerne har væet en vigtig sikkerhedsventil for norske regeringer.
– Muligheden for at forsinke er i praksis et værktøj som skiftende norske regeringer ikke sjældent har anvendt mod kontroversielle direktiver. Og det har fungeret som en sikkerhedsventil for at lette det politiske tryk, hedder det.
Den norske EU-modstand er stor og den politiske debat om EU-lovgivningen er heftig. Der bliver jævnligt stillet krav fra bl.a. fagbevægelsen om, at landet bruger den veto-ret mod at indføre EU-lovgivning., som også er en del af EØS-samarbejdet.
Den mulighed har den rødgrønne regering indtil videre afvist at bruge, til gengæld har de så forsøgt at tage trykket af kedlen ved at forhale indførelsen af de upopulære EU-regler.
Genforhandling af forholdet til EU
Når EU nu tilsyneladende er klar til at skrue bissen på overfor Norge, så risikerer Unionen at smide benzin på et ulmende bål.
Netop nu er der et voksende krav i bl.a. fagbevægelsen om at få genforhandlet EØS aftalen. For fagbevægelsen handler genforhandlingen om at få fjernet de EU-regler, som legaliserer social dumping.
Den norske fagbevægelse slås som den øvrige europæiske fagbevægelse med de problemer, som den fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital i det indre marked giver. Derfor forlanger fagbevægelsen, at EØS aftalen skal give Norge ”lov” til at sikre lige vilkår på arbejdsmarkedet også for udenlandsk arbejdskraft.
Samtidig forsøger arbejdsgiverne at få underkendt den almengøgring af overenskomsterne, som sikrer de udenlandske arbejdere på norske værfter lige vilkår. I denne behandler den norske højesteret en sag, hvor den norske arbejdsgiverforening vil have sænket kravnene til vilkårene for de udenlandske arbejdere på værfterne. De mener almengøringen strider mod EU’s regler.
Det norske Arbejderpartiet bliver netop i disse dage kritiseret for bøllemetoder, fordi den har krævet af sine partnere i regeringssamarbejdet, at de afstår fra et krav om at genforhandle EØS-aftalen, hvis regeringen skal fortsætte efter næste valg. (brink)
