Arbejdsgiverne vil have sænket lønnen for udenlandske arbejdere på norske værtfter, det strider mod EU-reglerne, mener den norske arbejdsgiverforening NHO
I morgen starter endnu et slag om de norske, som skal forhindre social dumping. De norske arbejdsgiveres organisation, NHO er gået helt til højesteret for at få fjernet det løngulv, som regeringen har lagt for lønningerne på værfterne. Det er den såkaldte almengøring af overenskomten på området, som arbejdsgiverne mener er i strid med
Norges aftale med EU, EØS-aftalen. Aftalen betyder, at Norge skal følge EU-reglerne for det indre marked.
Arbejdsgiverne mener lønningerne er for høje, og at en række tillæg og betaling for rejse til og fra arbejdspladsen, er i strid med EU-reglerne.
– Hvis NHO og værfterne får medhold i højesteret, kan resultatet blive en nettoløn på 35 kr. i timen for rumænske arbejdere på værfterne, siger Rune Alne, tillidsmand i Agility Group, til frifagbevegelse.no.
Hans arbejdsgiver er ikke med i søgsmålet mod staten, men hans erfaringer bliver lagt frem, som forsvar for almengøringen af overenskomsten.
For da EU blev udvidet i 2004, var det slut med at ansætte egne faglærte på gruppens værfter og lærlinge blev ikke ansat, når de var udlært. I stedet blev der lejet arbejdskraft fra Østeuropa.
Den rødgrønne regering almengjorde værtsoverenskomsterne i 2008 i deres forsøg på at stoppe den sociale dumping, som foregår i ly af EU’s regler om fri bevægelighed.
Og ífølge tillidsmanden har det betydet at værftet igen er begyndt at ansætte norske faglærte.
De udenlandske arbejdere skal i dag have samme udetillæg, kost og rejse som deres norske kolleger. Det vil arbejdsgiverne have trukket ud af almengøringen. Ifølge
Rune Alne vil det betyde, at der bliver meget lidt tilbage til f.eks. de rumænske arbejdere på værfterne.
I dag får de en bruttoløn på 22.600 om måneden, men med skat, bolig og rejseudgifter svinder den ind til en nettoløn på 5.700 norske kroner, hertil kommer kostudgifter, viser hans beregninger.
Arbejdsgiverne mener at lønnsomheden er truet af kravene om at betale tillæggene til de udenlandske arbejdere,
Det afviser Alne:
– Det handler kun om en ting, at få adgang til billig udenlandsk arbejdskraft, siger han. Og henviser til, at arbejdsgiverne de sidst 100 år har skullet betale de samme tillæg til norske arbejdere, som er udstationeret.
– Virksomheder får øgede udgifter til udenlandsk arbejdskraft, men det er de samme udgifter de altid har haft til os andre, siger han.
Arbejdsgiverne har tidligere tabt sagen ved de lavere retsinstanser og i det nævn, som tager stilling til hvilke brancher, der er så truet af social dumping, at deres overenskomster skal almengøres. (brink)
