Det indre markeds vogter opgiver at få ændret krav om norske løn- og arbejdsvilkår ved offentlige udbud
Efter mere end fire års trakasserier opgiver overvågningsenheden ESA, som overvåger, at Norge levet op til kravene i EU’s indre marked, nu forsøget på at stoppe norske krav om løn- og arbejdsvilkår ved offentlige udbud.
Norge er med i EØS-aftalen med EU, og det pålægger landet at følge direktiver og love om det indre marked.
Den rødgrønne norske regering lavede i 2008 en såkaldt forskrift, som skal sikre norske løn- og arbejdsvilkår hos virksomheder, som arbejder for det offentlige. Forskriften pålægger ikke bare virksomhederne, som får kontrakter over en vis størrelse at følge norske løn- og arbejdsvilkår, det gælder også deres eventuelle underleverandører.
Forskriften skal for hindre, at det offentlige får lavet arbejde på dumpingvilkår, og at landet lever op til FN’s arbejdsorganisation, ILO’s konvention 94.
Men fra starten har ESA ment, at kravene var i strid med EU-reglerne og krævet dem ændret. Men nu opgiver ESA kampen i denne omgang.
I et brev til de norske myndigheder afslutter ESA striden – i denne omgang. Dermed har regeringen vundet en sejr over ESA og EU og udnyttet det man i den norske debat kalder ”handlingsrummet” i EØS-aftalen.
Undervejs har der været en løbende dialog med ESA og den norske regering kom for to år siden ESA i møde og indsnævrede forskriften, så omfatter færre brancher.
Forskriften gælder nu bygge- og anlægskontrakter og serviceopgaver, som overstiger en million norske kroner for statslige myndigheder og 1,6 million for andre offentlige myndigheder.
Fortsat på vagt
– Reglerne er meget vigtige i arbejdet for at sikre gode og seriøse arbejdsvilkår for alle som arbejder i eller for stat og kommune, skriver det norske arbejdsdepartementet i en pressemeddelelse.
Forskriften gennemføret ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i norsk ret.
Men selvom ESA altså opgiver at forfølge sagen yderligere – de kunne have valgt at bringe sagen for ”den lille EU-domstol”, Efta-domstolen – så advarer de alligevel regeringen.
Sagen kan komme op igen, hvis der kommer en konkret klage over forskriften fra en virksomhed, eller hvis EU ændrer reglerne, skriver ESA. (brink)
