Byggebranchen og kommunernes landsforening enige om at skærpe kravene til firmaer, der vil bygge for det offentlige
Med elleve krav til dem, som vil have del i kommunale byggeopgaver, forsøger kommuner, arbejdsgivere og fagbevægelse at sætte en prop i den omsiggribende sociale dumping i byggesektoren.
– Det er et nationalt løft, at den offentlige bygherre skal tage ansvar for seriøsiteten. For de seriøse aktører i byggebranchen er det en ren gavepakke, siger forbundssekretær i Fellesforbundet, Per Skau til Frifagbevegelse.no.
Den norske pendant til Kommunernes Landsforening er sammen med Fellesforbundet og arbejdsgiverne i Byggenæringens landsforening blevet enige om en række krav, som de opfordrer kommunerne til at sikre opfyldt, når de udbyder byggeopgaver.
Kravene sætter, ifølge fagforbundet Fellesforbundet en standard, som vil hæve hele branchen og sikre en fremtid for dem, der arbejder i bygge- og anlæg.
– Det kan blive en milepæl i kampen mod social dumping, siger Per Skau.
Når kommunernes egen forening anbefaler, at kommunerne skal forholde sig til kravene, så bliver det lettere for både kommunerne og tillidsfolkene på byggepladserne at sikre, at der ikke foregår social dumping.
Hvis det står til de tre parter, så skal kommunerne for fremtiden sikre sig, at alle aflønnes efter den almengjorte overenskomst (i Norge almengør man overenskomsterne i brancher, som er truet af social dumping). 40 procent af arbejdstimerne skal laves af faglærte med godkendt svendebrev, og syv procent af timerne skal være besat af lærlinge.
Desuden får kommunerne en række redskaber til at skærpe kontrollen: Obligatorisk ID-kort for alle på byggepladsen, registrering af firmaerne i en fælles database, mulighed for at ophæve kontrakter ved grove brud. Kæden af underentreprenører begrænses, der må ikke være mere en to underentreprenører under bygherren.
Sætter dagsordenen
I Norge står det offentlige for 40 procent af alle bygge- og anlægskontrakter, de har en værdi på omkring 200 milliarder norske kr. om året.
– Det offentlige er så vigtig, fordi de har definitionsmagt i forhold til entreprenørerne. Der har været meget frustration tidligere over, at offentlige indkøb kun har haft fokus på de billigste tilbud og på at presse priserne, siger Per Skau.
Omslaget hos arbejdsgiverne kom, da det gik op for de store entreprenører, at de måtte konstaterer, at de var ved at blive udkonkurreret af kriminelle, mener han.
– Mange indså, at kriminelle miljøer har etableret sig i branchen, at sort arbejde og ulovlig arbejdskraft florerede – og at de kriminelle sjældent blev taget eller straffet, siger han.
Også arbejdsgivernes organisation er helt tilfreds med de nye standarder.
– Det er ikke nogen menneskeret at vinde offentlige udbud. Så det er bare med at smøge ærmerne op, siger BNL-direktør Jon Sandnes til avisen. (brink)
