Den norske regerings krav overenskomstmæssig løn på offentlige arbejder kommer nu under beskydning. Kravet er i strid med EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Rüffert-dom, mener den myndighed, der overvåger at Norge lever op til EØS aftalen med EU
Februar 2008 indførte den rød-grønne norske regering en såkaldt forskrift, som pålægger alle der leverer tjenester eller bygger for det offentlige, at de skal garanterer at deres ansatte får løn- og arbejdsvilkår på niveau med den gældende overenskomst i branchen, eller det som ”er normalt på stedet og for faget”, som det hedder i forskriften.
Men ordningen, som er et led i den norske regerings kamp mod social dumping, er nu kommet i ildlinjen, skriver den norske avis Klassekampen.
Selvom Norge ikke er medlem af EU, så er landet via EØS aftalen mellem EU og Efta bundet til at følge EU’s direktiver for det indre marked.
Efta har sit egen kontrolorgan, som overvåger at landene holder sig på EU’s smalle sti, og det er det overvågningsorgan, Esa som nu har startet en traktatsbruds-procedure mod Norge. Esa mener den norske ordning med krav om ok-løn er i strid med udstationeringsdirektivet.
Da Norge indførte ordningen understregede den ansvarlige minister, Fornyelses- og administrationsminister Heidi Grande Røy at det offentlige havde et særligt ansvar for at ”optræde seriøst og bekæmpe social dumping”.
EØS-aftalen med EU pålægger den norske stat og kommuner at sende større ordre i udbud i hele EØS-området. Kravet om ok-løn skal forhindre at konkurrencen om ordrerne sker på bekostning af arbejdsvilkårene.
Brud på direktiv
Esa mener den norske forskrift er i strid med udstationeringsdirektivet. Ifølge deres tolkning kan man kun stille krav om et vist lønniveau, hvis man lovfæster en mindsteløn, eller ved at almengøre en overenskomst, så den gælder hele branchen.
– Der er en balance i direktivet mellem at standse social dumping og sikre fri adgang til at tilbyde tjenester over grænserne. Denne forskrift følger ikke direktivets opskrift for, hvordan man kan stille krav til lønniveauet, siger fungerende direktør i juridisk afdeling i Esa, Bjørnar Alterskjær til Klassekampen.
Brevet fra Esa tager udgangspunkt i Rüffert-dommen, hvor den tyske delstat Niedersachsen blev dømt af EF-domstolen for at have indført præcis de samme slags regler, som den norske regering har gjort.
Helt nødvendigt krav
Esa har givet nordmændene tre måneder til at svare på brevet, men sagen kan ende for Eftas domstol, og Norge kan blive tvunget til at opgive kravet om ok-forhold ved offentlige udbud.
Men samtidig er ordningen en del af grundlaget for den rød-grønne regering. Så statssekretær Wenche Lyngholm (SV) i Fornyelses- og administrationsdepartementet siger til Klassekampen, at man vil bruge god tid på arbejdet med svaret.
– Vi vil gøre, hvad vi kan for at overbevise Esa om, at forskriften er helt nødvendig. Det offentlige kan ikke købe tjenester af folk, som laver social dumping. Det er forankret i Soria Moria (regeringsgrundlaget red.), og det er en meget vigtig sag for os, siger hun. (brink)
