Den norske regering frygter at tilstrømningen af østarbejdere fører til et todelt arbejdsmarked. Strammere lovgivning og større indsigt til fagbevægelsens tillidsfolk skal styrke kampen mod social dumping.
|
Se også: |
|
Den norske regering foreslår Id-kort til alle på byggepladsen og skærpet kontrol med underentreprenører, tillidsfolk skal have ret til indsigt i løn- og arbejdsvilkår hos underleverandører. Men EU-retten sætter grænser for indsatsen
1. december fik det norske Arbejdstilsyn nye våben i hænderne i kampen mod misbrug af arbejdskraft fra især Østeuropa. Arbejdstilsynet har hidtil kun skullet kontrollere om den såkaldt almengørelse af overenskomsterne, bliver overholdt, nu kan tilsynet forfølge brud på loven med dagbøder og standsning af arbejdet. (Se artikel: Norge: Myndighederne klar til at stoppe social dumping i byggefagene)
Men samtidig mener den norske centrum-venstre regering, at der er brug for yderligere stramninger, hvis arbejdsmarkedet ikke skal brække over i et a- og b-hold.
– Vi har brug for arbejdskraftsindvandring, men det foregår desværre ikke altid på ordentlige vilkår. Vi må sikre at der ikke opstår et todelt arbejdsmarked, hvor udenlandsk arbejdskraft arbejder uden at være registreret og på uacceptable vilkår, siger den norske arbejdsminister, Bjarne Håkon Hanssen.
Som i Danmark oplever nordmændene en voksende import af østeuropæisk arbejdskraft. Det norske Arbejdstilsyn melder om stigende problemer med underbetalt østarbejdere under usle forhold. Samtidig klager tilsynet over, at det er vanskeligt og ind imellem umuligt at kontrollere ansættelsesforholdet.
Det er baggrunden for en række forslag til stramninger, som nu er sendt i høring. Planen er at de skal vedtages næste år.
Id-kort til alle på byggepladsen
Misbruget af udenlandsk arbejdskraft er størst i byggebranchen, derfor er hele den norske byggesektor nu omfattet af loven om almengørelse af overenskomsten. Det betyder at alt arbejde skal udføres på den vilkår som de norske overenskomster giver. Uanset om arbejdsgivere eller ansatte er organiserede.
Men for at få styr på mylderet af mellemmænd og under-under-entrepriser så foreslår den norske regering, at der indføres et statsligt id-kort, som arbejdsgiverne skal udstyre alle, der arbejder på byggepladserne med. Forudsætningen for en arbejdsgiver kan få id-kort er, at virksomheden er registreret og overholder gældende lovgivning. Kortordningen kommer til at omfatte 300.000 arbejdere.
Et andet forslag handler om at stramme tilsynet med vikarbureauer og andre virksomheder, som udlejer arbejdskraft til andre virksomheder.
Styrket samarbejde med tillidsrepræsentanter
Forslaget vil styrke tillidsfolkenes rolle i kampen mod social dumping i de sektorer, som er omfattet af almengørelsen af overenskomsten. Udover byggefagene gælder det i øjeblikket for el-sektoren og håndværksfag i forskellige dele af landet.
Tillidsfolkene ved f.eks. en hovedentreprenør skal have ret til indsigt i løn- og arbejdsvilkår for underentreprenørernes ansatte. Tillidsfolkene skal rapportere brud på overenskomsten direkte til Arbejdstilsynet, som så kan skride ind med bøder, arbejdsstandsning og politianmeldelse.
EU’s grænser for indsatsen.
I høringsnotatet hvor de nye forslag lægges frem, bruges der meget plads på at diskuterer, hvordan en styrket indsats mod social dumping kan udformes uden at komme på kant med EØS-bestemmelserne, som pålægger Norge at følge de fleste EU-regler.
Det norske arbejdsdpartement peger på, at almengørelsen af overenskomster er et af de vigtigste værktøjer for at sikre ligeværdige løn- og arbejdsforhold i Norge. Hvis den skal fungere så skal der nye indgreb til, men de skal laves, så de ikke bliver underkendt af EF-domstolen.
Derfor afstår regeringen fra at foreslå, at det er forbundene og fagbevægelsen centralt, som får ret til indsigt i underentreprenørernes lønforhold. En sådan ret ville ellers styrke muligheden for faglige aktioner mod social dumping. Men hvis fagbevægelsen fik ret til informationerne, ville de kunne tolkes som en overdreven dobbeltkontrol og et dobbelt sanktionssystem i strid med EU’s regler, vurderer de norske myndigheder.
Men på den anden side er fagbevægelsens medvirken helt nødvendig, hvis man i praksis, skal afsløre og stoppe social dumping. Derfor foreslår regeringen en løsning, hvor de lokale tillidsfolk og Arbejdstilsynet knyttes tættere sammen. De lokale får ret til oplysningerne, men skal kun videregive dem til myndighederne. Med den konstruktion håber man at undgå at blive underkendt ved EF-domstolen. (brink)