Den norske regering fastholder krav om overenskomstmæssig løn ved offentlige udbud, selvom EØS mener det strider mod EF-domstolens afgørelse. Trods mange værktøjer til bekæmpelse af social dumping, så vokser problemet i landet, siger Arbejdstilsynet
I sommers stillede overvågningsorganet for EØS- aftalen, ESA spørgsmålstegn ved, om den norske stat og de norske kommuner kan kræve norsk løn for dem, som arbejder på offentlige byggeopgaver.
ESA mener, at de norske krav er for skrappe overfor leverandører til den offentlige sektor. Men i et svar til ESA fastholder den rød-grønne regering kravene. I brevet peger regeringen på, at den offentlige sektor må gå foran og være model for andre bygherrer.
Konflikten mellem ESA – og bag dem EU – handler om en ny forskrift, som Norge indførte i december sidste år, som skærpede kravene.
Forskriften fastslår kort sagt, at ansatte som arbejder for virksomheder med opgaver for det offentlige skal have norske løn- og arbejdsvilkår. Forordningen er den norske måde at leve op til ILO- konvention 94, som netop handler om, at offentlige myndigheder skal sikre at udbudte opgaver aflønnes på niveau med sædvanlige lønninger i området eller faget.
Danmark har også tiltrådt konventionen, og staten stiller i princippet det sammen krav, men i modsætning til i Norge har den danske regering begrænset sin implementering af konventionen til en anbefaling til kommunerne, som de ikke er forpligtet til at følge.
Spørgsmålstegn ved EF-domstolens afgørelse
I sit svar til overvågningsorganet forsvarer regeringen retten til at bekæmpe social dumping. Forskrifterne om at følge overenskomsterne er en vigtig del af handlingsplanen mod social dumping, skriver den til ESA. Og fastholder at den offentlige sektor har et særligt ansvar for at bekæmpe social dumping.
ESA på sin side tager udgangspunkt i en af EF-domstolens afgørelser, den såkaldte Rüffert-sag som begrænser mulighederne for at bekæmpe social dumping.
Her blev en tysk delstat dømt for at have krævet overenskomstmæssig løn af et polsk firma, som byggede et fængsel. ESA peger med dommen i hånden på, at kun hvis der findes lovfæstede mindstelønninger, kan det offentlige stille krav om, at de bliver fulgt.
Men henvisningen til Rüffert-dommen holder ikke, mener den norske regering. Som også peger på, at EU-kommissæren for det indre marked har forsikret EU-parlamentet om, at Rüffert-sagen ikke kan bruges som argument for at leve op til ILO-konvention 94.
Fortsat kamp mod social dumping
Trods forskriften og det norske system med almengørelse af overenskomster på områder, som er truet af social dumping, så har Norge stadig massive problemer med underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Det viser bl.a. en reportage i avisen Aftenposten, som fortæller om et besøg af det norske Arbejdstilsyn på en byggeplads, hvor Oslo kommune er bygherre.
Her var en hel stribe af de kontrolforanstaltninger, som Norge har indført mod social dumping overtrådt. Arbejdstilsynet har mistanke om grov social dumping, bl.a. mødte de en litauer, som fik 17 kr. i timen.
Reportagen giver et praktisk indblik i de redskaber det norske Arbejdstilsyn har til at bekæmpe social dumping:
Arbejdstilsynet kunne konstaterer, at der var 117 mand på pladsen, men kun de 25 havde skrevet sig ind i bogen som altid skal angive hvem, der arbejder på en byggeplads.
Der var folk på pladsen uden det obligatoriske ID-kort.
Der manglede dokumentation for, at hovedentreprenøren havde kontrolleret løn- og arbejdsvilkår hos underleverandøren.
Der var heller ingen klausul i kontrakterne om, at underleverandørerne skal betale tarifløn, sådan som loven kræver.
– Generelt ser vi at sort arbejde og useriøse aktører er på vej ind i branchen igen. Vi nærmer os tilstanden, som den så ud for to-tre år siden. Vi forventer mere af store og professionelle bygherrer end af mindre aktører. Og vi forventer endnu mere af de offentlige aktører. Derfor er det her ikke godt nok, siger Per Granrød, som ledede tilsynets aktion til avisen. (brink)
Kilde: frifagbevegelse.no
