Den norske regering afviser at droppe forskrifter om overenskomstmæssig løn i offentlige udbud
Norge er gerådet i en langvarig strid med EFTA’s overvågningsorgan ESA.
De norske forskrifter om løn- og arbejdsvilkår i offentlige kontrakter strider mod EØS-retten, mener ESA, som kører en formel sag mod Norge.
ESA mener, at Norge ikke kan kræve overenskomstmæssig løn i forbindelse med udbud, fordi forskriften kun gælder offentlige udbud. Desuden mener man, at forskriften ikke klart angiver, hvilke overenskomster, der skal følges.
Vigtig i indsatsen mod social dumping
Men den norske regering har ikke tænkt sig at give efter for presset for at opgive kravene om overenskomstmæssig løn hos de virksomheder og deres underleverandører, som leverer til det offentlige.
– Regeringen vil beholde forskriften, fordi den er et vigtigt redskab i indsatsen mod social dumping, siger den norske arbejdsminister, Hanne Bjurstrøm.
Det har regeringen gjort klart i et svarbrev til ESA, samtidig har den ændret forskriften på enkelte punkter. Men hovedindholdet ligger, fast understreger ministeren:
– Vi ændre ikke arbejdstagernes rettigheder, og det er meget vigtigt. Samtidig mener jeg, at vi nu imødekommer ESA på en god måde ved at klargøre hvilke krav, som skal stilles, når der udføres arbejde offentlig regi, siger hun.
– Regjeringen vil beholde forskriften fordi den er et viktig redskab i innsatsen mot sosial dumping. Samtidig mener jeg vi nå imøtekommer ESA på en god måte ved å klargjøre hvilke krav som skal stilles når det utføres arbeid i offentlig regi
– Offentlige opdragsgivere skal ikke bidrage til at lægge pres på løn- og arbejdsvilkår. Vi ønsker også at varetage det norske system, hvor de er arbejdsmarkedets parter, som i hovedsagen har ansvaret for løndannelsen, siger Hanne Bjurstrøm.
Fornøjet fagbevægelse
Hos EL & IT forbundet vurderer man, at ændringerne ikke svækker eller ændrer forskrifterne væsentligt.
– Ændringerne er først og fremmest klargørende, siger Jan O. Andersen, leder af forbundets forhandlingsafdeling.
– Men er en klargøring nok for ESA?
– Det vil jeg ikke spekulere i, men vi er meget fornøjet med, at regeringen klart og tydeligt siger, at hvis ESA ikke godtager forskriften, så går sagen til domstolen. Vi hæfter os også ved, at EU-parlamentet har vedtaget en udtalelse, som styrker den norske sag, siger han, med henvisning til en resolution EU-parlamentet vedtog sidst i oktober.
Parlamentet foreslår, at EU-direktivet om offentlige indkøb får en særlig passus, som slår fast, at EU-reglerne ikke forhindrer et land i et følge ILO-konvention nr. 94. Det er netop den konvention, som Norge har udmøntet i forskrifterne.
Også den norske regering henviser til resolutionen i svaret til ESA.
Hvis sagen når frem til domstolen, så er det første gang, at spørgsmålet om hvordan EU-retten egentlig står i forhold til konventionerne i FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO.
– Hvis sagen kommer for domstolen, bliver det meget interessant. Det er spørgsmålet om et EØS lands ret til at implementere en ILO-konvention, som skal prøves. For norsk fagbevægelse er det en selvfølge, at ILO-konventioner har forrang for EU-retten, siger Jan O. Andersen.
Tilbage på sporet
Tovtrækkeriet mellem ESA og den norske regering har stået på siden 2009, hvor ESA åbnede sagen mod Norge.
Sidste år var regeringen tilsyneladende klar til et tilbagetog, da den foreslog ar forskriften kun skulle gælde de brancher som var særligt truet af social dumping, og hvor overenskomsterne var almengjort.
Forslaget blev afvist af fagbevægelsen, og regeringen er endt på, at forskrifterne skal gælder alle offentlige kontrakter.
Forskriften slår fast at, der hvor overenskomsterne er almengjort, er det dem, der skal følges. På alle andre områder skal der stilles krav om vilkår der svaret til de landsdækkende overenskomster i branchen.(brink)
