Traktatfæstet Charter vil give Domstolen
vidtgående beføjelser
Spørgsmålet om traktatfæstede grundrettigheder er kontroversielt. Juridiske eksperter og organisationsfolk har i en årrække peget på risikoen ved at give EF-Domstolen vidtgående kompetence i forhold til de enkelte landes social- og arbejdsmarkedssystemer. Men i dag støtter fagbevægelsen og de fire såkaldt EU-positive partier i Folketinget, at EUchartret om grundlæggende rettigheder skrives ind i Traktaten. Det gør man på baggrund af, at chartret selv begrænser Domstolens kompetence. Ifølge artikel 51 forpligtiger grundrettighederne kun medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.
netop nu har bedt arbejdsretseksperten, juraprofessor Jens Kristiansen vurdere hvad der ligger i denne begrænsning og hvilke beføjelser Domstolen får til at udvikle et selvstændigt indhold i rettighederne, ikke mindst på det arbejdsretlige område.
Udfordring
Han vurderer, at EF-dommerne får utroligt vidtgående beføjelser lagt i hænderne til at udvikle indholdet af en lang række principper og rettigheder, også de arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Alt afhængigt af Domsolens lyst til at udvikle principperne kan det føre til en betydelig udfordring af det danske system.
Selvom begrænsningen på Domstolens kompetence, ifølge juraprofessoren, langt fra er klar, er det dog naturligt at forstå artikel 51 sådan, at grundrettighederne først forpligtiger medlemslandene når de gennemfører EU-lovgivning. Men det udelukker til gengæld ikke at Domstolen på sigt kan give rettighederne et selvstændigt indhold, som landene må rette ind efter, når de gennemfører direktiver.
Jens Kristiansen peger bl.a. på Domstolens vidtgående fortolkning af Traktatens ligelønsregel med henvisning til at reglen har karakter af grundlæggende rettighed. Med afsæt i ligelønspligten har Domstolen ligefrem sat direktivregler ud af kraft.
Medarbejderindflydelse, ubegrundet opsigelse, konfliktret
Han vurderer, at den samme problemstilling kan opstå f.eks. i forhold til artikel 27 om retten til information og høring. Direktivet om information og høring giver arbejdsmarkedets parter et vist råderum. Denne fleksibilitet kan reelt blive sat ud af kraft, hvis Domstolen opstiller en lang række bindende principper for medarbejderindflydelse. Lignende tvivlsspørgsmål kan opstå på afskedigelsesområdet, f.eks. om arbejdsgivere skal respektere princippet om gyldig begrundelse i artikel 30 ved afskedigelser på grund af arbejdsmangel.
Eller i forhold til konfliktretten i artikel 28 i samspil med retten til medarbejderindflydelse. Disse og mange andre spørgsmål vil det være op til EF-Domstolen at afgøre, siger Jens Kristiansen.
Læs artiklen i Netop Nu i PDF format