EU Konventets sociale arbejdsgruppe vil ikke have flere flertalsafgørelser på social- og arbejdsmarkedsområdet.
Det fremgår af konklusionerne i den rapport, som arbejdsgruppen netop har afleveret. Her slås det fast, at enigheden i gruppen begrænser sig til, at en ny traktat som minimum fastholde de afstemningsregler, som blev fastsat i Nice traktaten.
Som det fremgår af Netop Nu nr. 47 har der været stor uenighed i arbejdsgruppen om EU’s fremtidige kompetence på social- og arbejdsmarkedsområdet. Kampen har stået om artikel 137 i traktaten, som handler om det sociale område. Her slås det fast, at EU ikke kan blande sig i landenes forhold når det gælder spørgsmål om løn, organisering på arbejdsmarkedet, strejke ret og lockout ret. Der var medlemmer af gruppen, der ønskede at EU for fremtiden skal kunne lovgive på de områder. Men det krav er ikke med i gruppens endelige anbefalinger.
I forvejen reguleres de fleste områder under artikel 137 i dag med flertalsafgørelser, det gælder f.eks. arbejdsmiljøet.
Men en række andre sociale områder, som er omtalt i artikel 137 kræver enstemmighed i ministerrådet, før der kan lovgives. Et flertal i arbejdsgruppen ser gerne enstemmigheden opgivet til fordel for kvalificeret flertal. Men det kunne der ikke skabes enighed for. Så indstillingen fra arbejdsudvalget fastholder at spørgsmål om social sikring og social beskyttelse også i fremtiden kræver enstemmighed i ministerrådet.
Til gengæld ser flertallet gerne, at en række andre sociale områder i fremtiden overgår til kvalificeret flertal, det gælder spørgsmål om arbejdsmarkedets indretning og de arbejdsretslige systemer, det gælder beskyttelse ved fyring og vilkårene for ikke EU borgere, der arbejder lovligt i Unionen. Kompromiset i Nice åbnede netop for, at ministerrådet enstemmigt kunne beslutte, at disse områder kan overgå til flertalsbeslutning, men det er ikke sket endnu, fordi Nice traktaten først er trådt i kraft 1. februar 2003.
Men et flertal i arbejdsgruppen mente, at områderne i en ny traktat skulle overgå automatisk til flertalsafgørelser. Det blev kraftigt imødegået af et mindretal i gruppen, som afviste enhver automatisk overflytning af områderne til flertalsafgørelser. Derfor endte man på at blive stående på Nice kompromiset, med dens kattelem for flertalsafgørelser på de tre områder.